Jeg blev født med navlestrengen solidt viklet om halsen og var tæt på at blive kvalt, jeg kunne ikke åbne øjnene og var trykket og presset i kraniet og bestemt ikke noget kønt syn i følge min mor.
Birgitte Kathrine Beier er født den 16. maj 1943. Hun er uddannet sygeplejerske og gift med læge Johannes Gothen. De har tre børn.
Men da Birgitte på to år ser mig første gang, hopper hun begejstret op og ned og siger ”lille prasesse, lille prasesse”, og lige siden har hun betragtet mig som sin egen personlige prinsesse.
Jeg elsker hende – så det ind i mellem ligefrem gør ondt . Hun er så køn og god til alting, og vi hører sammen Birgitte og jeg. Så selvfølgelig bliver jeg noget fortørnet, da hun får sin første kæreste! Det hører jo ingen steder hjemme!
Jeg ville gerne kunne male stemningen frem i vores lege, hvor jeg oplever en samhørighed en lethed og et ”flow,” som jeg kun sjældent har følt senere.
Husker du en aften, hvor far og mor holdt et stort selskab.
Vi sov i værelset ud mod haven, som var oplyst af levende lys. Vi skulle tisse og satte os på hug i vindueskarmen og tissede ud af vinduet. I samme øjeblik kom der gæster ud af havedøren og udbrød ” Er det begyndt at regne”, vi fik hurtigt trukket os tilbage. Jeg ved ikke om det nogensinde blev opdaget.
Jeg husker også aftner, hvor vi lå i sengen og sang mange sange fra højskolesangbogen.
Det var nogle gange ret irriterende, at du kunne sangene udenad, men så var jeg til gengæld stærkere end dig og kunne skubbe dig ud af sengen. Så var vi kvit.
Du var ufattelig god til at fortælle historier, og jeg syntes, jeg var meget sejt, når jeg kunne få dig til at fortælle den ene gode historie efter den anden.