Om “at gøre det”

”Han er vist kommet lidt for tæt på køerne”,  hviskede de voksne om en karl. Jeg anede ikke, hvad de mente. Men var ikke i tvivl om, at det havde noget at gøre med det ”frække”. Det vil sige, at det havde noget at gøre med ”at gøre det”, som det hed. Men hvor køerne kom ind henne, fattede jeg ikke.

Det der med ”at gøre det” var pirrende og farligt og ikke mindst ulækkert. At acceptere, at ens forældre havde ”gjort det” fire gange, var lige svært nok. Men de kunne heldigvis nøjes med de fire gange, da der jo var et hold tvillinger. Så var det da værre med Peter A og Lenne: De havde ni børn!

”De piger, der ”gjorde det” før de blev gift, eller i det mindste før de var ringforlovede, var ikke meget værd at regne. En af dem, blev der hvisket om, havde efterladt en spand med blod på yderloftet, da hun rejste for at få arbejde på en ny gård. Da hun ”skiftede plads”, som det hed. Men spanden skiftede ikke plads, den stod der som et vidnesbyrd om det unævnelige. At det formodentlig drejede sig om en provokeret abort, havde jeg ingen idé om, kun at det havde noget at gøre med ”at gøre det”. Så hvis en spand blod var det umiddelbare resultat, så var det altså ikke noget for mig.

 

 

Skriv et svar