Høns og rotter

“Gok gok gok gok” Jeg bryder mig hverken om høns – eller rotter.

Det var mit arbejde at passe hønsene. I hvert fald om sommeren. De skulle have korn og vand, og der skulle samles æg.

Hønsene skræpper og flagrer, ja nøjagtig som forvirrede høns. Rotter er bare ekstremt ulækre, og der var mange af dem i hønsehuset i almindelighed og i foderkassen i særdeleshed. Foderkassen var høj, og jeg var lille. Så jeg måtte nærmest stå på hovedet i den med fødderne frit svævende, for at hentet korn op.

Rotterne holdt altid fest på hønsefoderet i kassen, så når jeg forstyrrede dem i festlighederne, ved at stikke mit hoved og tynde arme derned for at  fylde mit kar med korn, sprang de fleste op af kassen, lige op i hovedet på mig. Men der var altid en eller anden stædig rad, som ikke sådan lige ville slutte festmåltidet, så den måtte lige have et ekstra rap med kornskovlen. Er der noget at sige til, at jeg først bankede kraftigt på døren til hønsehuset og derefter slog nogen gevaldige slag på foderkassen, for at fortælle rotterne, at jeg var på vej?

 

Køer

Køer lugter godt, og så er de rolige. Hvis de er vant til at gå ad bestemte stier, gør de det – uden svinkeærinder.
Det var mit arbejde, at hente køerne hjem fra marken til aftenmalkning. Nogle marker lå langt væk ad støvede markveje. En kilometers penge eller så var det vel. Men det var et godt job, især når kusine Annette var med. Så var jeg ikke længere en lille splejset 10 årig, men en tapper rødhud på bison jagt, eller Tarzan på nye eventyr i junglen, nåh nej, jeg var Tarzans datter, og den lille røde cykel forvandlede sig villigt til en trofast hest for både cowboy og indianer. Alt imens traskede køerne af sted med mælkespændte yvere, hjem mod stald og malkning, kun vejledt af et lille rap med kæppen i ny og næ.

Hans Scherfig

Anderledes var det, når tyren var med. En periode havde vi en rigtig galsindet en af slagsen, som  viste os, hvem der bestemte, ved at pruste og skrabe i jorden. Og , jo tak, vi blev bange. Så gjaldt det om, at få jaget køerne hen til den, så at sige inddæmme den med køer og på den måde, få hele flokken listet hjem.

Slut med Tarzan, væk med cowboy og indianer bare to små bange piger. Og en olm tyr.

Det galsindede asen endte med at angribe min far. Som konsekvens nedlagde mor forbud mod at vi hentede køer, når tyren var med.