Sanna

Dengang hed hun Sanna – nu hedder hun Sus. I virkeligheden hedder hun Anna Susanne.
 Da hun var lille, var hun meget lille, og hvor var hun dejlig!

Første gang jeg rørte ved hende, føltes hun helt silkeblød, som Didde og Antons nye hundehvalp.

Anna Susanne Beier født 18. juni 1950. Sus/Sanna er uddannet arkitekt, er gift med læge Henrik Ommen og har fire børn.

Hun er en stor gevinst for mine lege. Allerede før hun kan gå, er hun en glimrende statist, hun er vældig god til at lytte og siger mig aldrig imod.

Så snart hun kan stavre rundt og sige et par ord, får hun tildelt vigtige roller, for eksempel som den lille Rødhætte – jeg er ulven, eller som dronning Alexandrine – jeg er Christian den Tiende.

Jeg spiller julemand og kommer med gaver – og Sanna har den godhed at lade som om, hun tror på det.

Jeg lader som om, det er for hendes skyld, at jeg bliver ved med at lege med dukker – og Sanna dækker villigt over min barnlighed.

Hun var den perfekte lillesøster!

 

Hjørdis

Vi var fem søstre. Kitte var den kønne, Nanna var den gode, Birgitte var den charmerende, jeg var den kloge og Sanna var den lille.

At jeg fik tildelt rollen som den kloge, skyldes  to ting. For det første var  rollen ledig, og  for det andet en oplevelse min mor havde,  da hun fik barselsfeber og blev indlagt sammen med mig på Tønder sygehus.

Hjørdis Beier er født den 15. august 1945. Hun er uddannet lærer og gift med arkitekt Jens Svendsen. De har tre børn: Mette, Anna Sofie og Nina.

Dengang- i 1945 – var sygehuset fyldt op med de mest syge af de 350.000 tyske flygtninge, der var kommet til Danmark efter krigen og nu opholdt sig spærret inde bag pigtråd i Oksbøl lejren. En tysk kvinde kom hen til min mors seng og beundrede mig. ”Ach wie schön sie ist.” Nåh, det ved min mor nu ikke rigtig, hendes andre børn havde været noget kønnere. ”Aber sie hat kluge Augen, kluge Augen, ” siger kvinden og græder. Min mor fandt senere ud af, at kvinden havde født et vanskabt og åndsvagt barn.