1. Testrup Højskole

Povl Fog-Petersen

Povl og Ellen Kirstine mødte hinanden på Askov Højskole vinteren 1904/05. Skolen er slut, og Povl er rejst til København, mens Ellen Kirstine forbereder sig til et tre måneders sommerkursus på Testrup Højskole.

Hun er meget formel og på efternavn med “kæresten”

Askovhus den 1. maj 1905

Kære Fog-Petersen

Mange tak for kortet i søndags. Jeg må sige, at jeg beundrer Dem, at De ikke har været i dårligt humør endnu. Mit har været nede på 0°. Lige nu håber jeg, det hjælper, når jeg rejser til Testrup i morgen. De skulle lige se Askov nu, jeg er vis på, De slet ikke kunne kende den igen, når man går ned i byen er der tomt, og på skolen er der også så tomt og væmmeligt…


Testrup Højskole søndag d. 7.maj  1905

…Åh ja så kom man til Testrup. Det er langt fra, som jeg havde tænkt mig det. Vi er så forfærdeligt bundne. Vi må ikke tage ud af skolen uden at sige det til Nørregaard først, og når man ikke er vant til det, så synes man, det er akkurat ligesom, man er tøjret. Sommetider når jeg rigtig tænker over det, kan jeg næsten ikke holde det ud, men man skal jo finde sig i det, når man vil være her…


En uge senere:

…. Man kan på en måde nok sige, at vi oplever meget, men på en anden måde oplever vi ingenting andet end at gå i skoven, når vi har tid og så sidde og kukke på en bænk inde på skolen. Vi kan jo ingen steder tage, uden at vi skal spørge om det, og vi skal nok sørge for, at det ikke kommer til at hedde, at vi “Askovere” morer os for meget. Så vi holder os i skindet…

Hu, det er godt man ikke skal være her længere end tre måneder. Ikke fordi jeg er ked af at være her, for det er jeg slet ikke, men alligevel: nej tak!…

…De må endelig ikke tro, at fordi jeg skrev det om, at vi er så bundne, at jeg så ikke kan komme til Århus som planlagt. Vi må selvfølgelig tage der hen, vi vil, når vi bare siger det til Nørregaard, når vi tager bort. Så jeg skal nok være der, jeg har heldigviis ikke nogen, der passer så godt på mig.


Men Nørregårds foredrag  kompenserer for alt det, hun ikke kan lide.

… Nå men så er der en ting, som kan stikke alt det, man ikke er så henrykt over, og det er Nørregaards foredrag. Jeg siger ikke for meget, når jeg siger, at jeg har aldrig hørt noget så udmærket. Vi har ikke hørt mere end fire foredrag af ham endnu, men det kan ellers nok være, at vi har fået at vide, hvad for nogle pjalter vi er, og hvad man må gøre for at blive ordentlige mennesker. Ja han har jo ikke sagt det sådan, men vi har følt os mere eller mindre trufne, jeg for mit vedkommende har følt mig stærkt truffet…

Om det faglige niveau i regning.

… vi er begyndt på at lære at trække fra og lægge til og gange, det er “vældig interessant”.


‎‎Hvordan gik turen til stævnemødet i Aarhus så:


 

Testrup 3. juni 1905

Hendes elskede Povl har nogen problemer, og hun trøster.

…Ja, jeg siger også: “Frisk mod Antonius du haver intet ondt bedrevet” op med humøret, det kan ikke hjælpe at tabe modet for så lidt, særlig når man er ung og stærk, som du er. Det kommer nok…

 

Ærgerligt at vi ikke ved, hvad hun snakker om, da vi ikke har Povls breve til hende. Men mon ikke han har søgt en stilling og fået afslag.


Hun er også selv i vildrede med hensyn til, hvad hun skal til vinter. når højskoleopholdet er slut.

… lige nu har man det godt, mens man er her, og så bliver man fri så længe for at sige, hvad man skal til vinter. Mor vil have mig over til England for at lære sproget, men det vil jeg ikke endnu. Jeg vil lære noget mere først og ikke komme derover som et rent lille fæhovede…


Hun har været til folkemøde i Skibelund med Nørregaard som foredragsholder:

…Det er det bedste foredrag, jeg endnu har hørt ham holde.

Forstander Jens Nørregaard

Emnet var særligt om troskab og kærlighed til sit arbejde, du skulle have set alle menneskene, de sad lige frem og gabte og strakte hals for at ikke et ord skulle slippe uden om dem. Det var vældig morsomt at se sådan et par tusinde mennesker høre så godt efter. Noget som sjældent sker, og så var der blikstille, så man kunne høre en knappenål falde til gulvet. Nørregaard kan virkelig tale energi op i os, hvis vi bare vil rette os efter, hvad han siger, men det er lettere sagt end gjort. Men en ting ved jeg, at vi skal passe på ikke at miste vores Vilje!

Nu har vi snart været her den halve tid, det er sørgeligt at tænke på, og hvordan skal man dog kunne undvære Nørregaards foredrag, når man rejser. Det hjælper, at jeg lige herfra skal rejse til Sverige sammen med søster. Hvor har jeg det dog godt, ingen kunne forlange det bedre. Bare jeg rigtig forstod at skønne tilstrækkeligt på det, og så frem for alt et godt hjem. Nu vil jeg slutte med at ønske dig en glædelig pinse og lykkelig rejse til dig og lange Villemoes.

Så kun en venlig hilsen fra din Ellen Kirstine la Cour

"Det levende ord", der som noget nyt blev leveret om faglige emner, så almindelige mennesker kunne forstå det, var den eneste kilde til viden og kultur for "folket". De gode foredragsholdere var utrolig populære, og folk rejste  gerne langt for at høre og opleve dem.

Om afskeden fra Testrup Højskole

…De græd allesammen, så tårerne trillede ned af kinderne, undtagen Elisabeth og jeg. Jeg har aldrig set noget lignende, det var aldrig hændt på Askov. Jeg er sikker på, at meget af det var skaberi, ellers smittede de hinanden. Nå det er vel bedst at lade være med at dømme, for det kan jeg jo alligevel ikke,  men sikkert er det, at jeg har været så umådelig glad for at være på Testrup og har haft vældig godt af det,  og jeg er ked af at tage derfra…

Testrup Højskole er en dansk grundtvigsk folkehøjskole grundlagt i 1866 af højskolemanden Jens Nørregaard (1838-1913). Sammen med en række engagerede medarbejdere (Christoffer Baagø med flere) gjorde han Testrup Højskole til en succesfuld skole. Testrup Højskole ligger i Testrup ved Mårslet ca.13 km syd for Aarhus.
Ligesom på alle andre højskoler dengang var der et 6 måneders vinterkursus for "Karle" og et 3 måneders sommerkursus for piger.
På trods af den relativt korte tid var et Højskoleophold en kæmpemæssig løftelse af landboungdommens uddannelse, og det faglige niveau i regning har helt sikkert passet til mange af de unge piger fra landet.
Det ville sikkert have glædet Ellen Kirstine, at to af hendes oldebørn, nemlig Anna Susannes sønner Hans og Mathis, begge har været utrolig glade for et ophold på Testrup næsten 100 år senere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *