2. Stævnemøde

Ellen KIrstines håndskrit

Povl og Ellen Kirstine har aftalt at mødes i Aarhus.

Testrup d. 27. maj 1905 

Kære Poul Fog

Nu vil jeg straks begynde at fortælle dig, hvordan hele den tur er gået til. Ja, nu begynder jeg med tilladelse at skrive du, jeg synes også, at det er meget naturligt.

Lørdag aften fik jeg brev om at komme til Århus til damperen klokken 7 om morgenen. Søndag morgen klokken 6 cyklede jeg så herfra, men jeg må have drevet slemt, for jeg var først ved Århus havn klokken 07.30. Jeg traf der en af matroserne, som jeg spurgte om damperen fra København var kommet, men han begyndte straks:

Damperen Aarhus København 1908

“Nej nej lille frøken, der kommer skam ingen damper fra København i dag, den kommer først tirsdag morgen, men der kommer en fra Kalundborg i eftermiddag”, og sådan fortsatte han en tid i den dur.

Nå, jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre, men da jeg havde været i Århus en halv times tid, cyklede jeg hjem til Testrup igen.

Da klokken så blev tre om eftermiddagen, og vi var midt i at danse folkedans, kom en af pigerne over fra køkkenet og sagde, at der var nogen, der ville tale med mig i telefonen. Men det var en tid siden, at der var kommet bud henne fra købmanden, men de havde glemt at sige det.

Jeg for jo straks derover, men klokken var tre, så jeg kunne ikke telefonere, og de havde ikke taget mod nogen besked. Jeg tænkte straks, at det var dig, så jeg gik hjem og tog min cykel og ville cykle til Århus, for det regnede ikke den gang, det var holdt op, for siden at blive meget værre. Da jeg kom halvvejs ind til Århus punkterede min cykel, og imidlertid var det blevet sådan et regnvejr, så jeg indså, hvis jeg tog til Århus på den cykel, blev jeg gennemblødt, og hvis jeg tog hjem, blev jeg også gennemblødt. Men jeg kunne da få noget tørt tøj på, når jeg tog tilbage, og desuden var jeg sikker på, at jeg ikke kunne finde dig. Så jeg vendte om og tog hjem igen til Testrup og tog med tog, som gik kort efter ind til Århus for at komme tør derud og muligvis træffe dig.

Hun er forelsket og sej, den lille Ellen Kirstine. Der er mindst 15 km fra Testrup til Aarhus ad dårlige grusveje og på en tung damecykel. For slet ikke at tale om det dårlige vejr.

Men pyt jeg traf ingen og måtte rejse hjem med ti-toget med uforrettet sag. Det var nydeligt. Jeg hører, vi har været lige snedige begge to og har ingenting at lade hinanden høre. Vi må se, om vi ikke kan være lidt fiffigere en anden gang.

Jeg kan godt forstå, at vi ikke kan lade være med at le af det nu, men den dag syntes jeg ikke, det var morsomt.

Den næste dag gik jeg hen til købmanden og telefonerede til den kiosk, som du havde telefoneret fra, og jeg fik så at vide, at jeg skulle have været derude med middagstoget. De havde intet navn fået at vide, hvad der også var meget naturligt, men de sagde, at det var en herre med brune øjne, og så var han høj, så jeg kunne jo nok begribe, at det var dig.


Kæresteriet er åbenbart stadig lidt hemmeligt.

Jeg havde nær fået latterkrampe, da jeg læste det sted i brevet, hvor du skriver at Bjerre havde spurgt, om du ikke skulle til Testrup først, hvor det ligner ham, han er akkurat lige kejtet, hvor han så siden kommer.  Han er ikke ked af det den gode mand. Tak for brevet og for hele udlæggelsen, nu håber vi, at det går bedre, når vi næste gang skal mødes, for det her var ikke meget morsomt.

Så til slut en venlig hilsen fra din Ellen Kirstine la Cour

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *