5. Rejsen til Sverige

18. august 1905

Brevet er skrevet på vej hjem på damperen fra Gøteborg til Frederikshavn. Det har været en begivenhedsrig tur, hvor hun blandt andet har besøgt alle de steder i Værmland, hun har læst om i Gøsta Berlings Saga.

Hun har været i Norge under afstemningen om ophævelse af unionen med Sverige og har overværet tyske studenters knivkamp.

…Vi har kunnet mærke på alt, at nordmændene er rede til at slås mod Sverige, hvad øjeblik det skulle være. Vi var oppe i Kongsvinger fæstningen. Der ligger for tiden 600 væbnede

Kongsvinger fæstningen

mand, og så høre dem tale om, hvordan de skulle bære sig ad, når krigen kom. Hvis den kom vel at mærke. Jeg syntes, det var sørgeligt at høre på.

Du bad mig i sidste brev om at studere Sveriges stilling overfor Norge. Ja, jeg må sige, jeg synes, det er sørgeligt, at man mærker hvor rasende, de er på hinanden. Når man taler om Norge i Sverige, så bliver de straks så ivrige, at det er umuligt at få lagt et eneste ord ind i samtalen, og så skælder de Norge ud, så det er forfærdeligt at høre på. I Norge var de ikke meget bedre, de var dog lidt roligere.

Jeg var ikke rejst før afstemningen i Norge. Vi, det vil sige, Julie, Augusta og jeg var netop i Norge i Kongsvinger den dag. og det var en vældig fest, alle de soldater der ligger i Kongsvinger,  det vil sige 600 mand var opstillet udenfor kirken, hvor præsten så holdt en tale for dem om Norge. Herefter råbte de hurra, sang og spillede, så det var en hel fornøjelse at høre på.

I Sverige sagde de ikke ikke et muk. Hvad de vil også gjorde bedst i.

Da der er fare for at konflikten om Norges tilhørsforhold til Sverige skal udvikle sig til krig mellem de to lande, udskriver den svenske kong Oskar  en norsk folkeafstemning om opløsning af unionen. Det er den første folkeafstemning der er holdt i Norden. 368.208 stemmer for opløsningen og 184 vil bevare den. Det vil sige, at 99,9 % af de stemmeberettigede stemmer for. Kvinder har ikke stemmeret i Norge, men arrangerer selv en folkeafstemning, hvoraf omkring 235.000 kvinder stemmer for unionsopløsningen.

Fra Rejsen hjem fortæller hun dramatisk:

Sidst jeg skrev til dig var på damperen fra Göteborg til Frederikshavn. Den tur skal du have lidt mere at vide om. I Göteborg var der kommet en halv snes tyskere ombord. De drak sig fulde undervejs, og da vi skulle til at gå fra borde i Frederikshavn, var de blevet så gale, at de giver sig til at slås med knive, og de skar hinanden i ansigterne, så blodet rendte ned af kinderne og gjorde deres hvide kravetøj helt rødt. Det var skrækkeligt at se på, kan du vel tænke, og så var der ikke en eneste, der prøvede på at få dem skilt ad. Man lod dem bare slås. Menneskene i Frederikshavn var alle så optaget af det og spurgte os, om de havde været med hele vejen fra Göteborg. De glemte helt at efterse vores kufferter. Jeg siger tak, hvis det er sådan nogle typer, du omgås med, så må du da have brug for dine kræfter. Nå men væmmeligt det var det og grueligt uhyggeligt at se på.

Mensur
Der har i Tyskland været en lang tradition for fægtekampe, hvor det gjaldt om at tildele modtanderen et snitsår i ansigtet et såkaldt schmiss, et ansigtsar, som er det ypperligste symbol på maskulinitet. De tyske studenter tilhørte en særlig socialklasse med egne regler. Små våben hørte med til påklædningen, hvilket ofte førte til slagsmål, som det Ellen Kirstine beskriver.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *