8. Kærlig opmuntring og trøst

Povl tvivler på sig selv

Et gennemgående tema gennem alle brevene er Povls følelse af mindreværd og Ellen Kirstines utrættelige opmuntring.

Hellerup d. 4. Oktober 1905

Povl har arbejdet en tid i Berlin og arbejder nu på Als, som dengang var tysk.

… Du skulle nu alligevel se at komme hjem på teknisk skole i vinter. Har du kunnet få penge før, så kommer de såmænd også nu. Du skal bare ikke være alt for ked af tilværelsen, det kan ikke betale sig …


Men Povl er ked af tilværelsen. Han synes ikke, han duer til noget som helst og har mørke tanker.

Sorø den 15. december 1905

Kæreste Povl 1000 tak for dit brev. Uh, Povl du må ikke være så utilfreds med dig selv. Dit brev til far og mor var virkelig både godt og så inderligt ærligt. Når jeg nu fortæller dig det, så må du tro det. Jeg skrev også til far og mor, at du havde skrevet, at nu kunne jeg regne på det og føje til, hvad du mangler, men jeg skrev, at jeg ikke hverken kunne gøre det bedre eller føje noget til.

Brevet, der refereres til har været en  anmodning om Ellen Kirstines hånd. Og forlovelsen  bliver deklareret i julen på Askovhus.


Hun fortsætter sin opmuntring

… Nej, du kan tro mig, jeg bliver aldrig ked af at høre dig fantaserer, men du skulle bare have lidt mere selvtillid. Ja, du kan tro jeg er tilfreds med dig Povl, som du er. Så lige meget om du havde 100 brødre, som du selv synes var bedre, så har jeg vel lov til at synes, at du er den bedste… Kærlige hilsner til dig, du kære fra din egen lille Biss


Livsglæde

Maurice de Vlaminck 1906

Povl og Ellen Kirstine, som nu er forlovede, har tilbragt julen sammen på Askovhus. Det har været så umådelig dejligt, og i et brev fra 12. januar er hun lige ved at lette af bare glæde.

… Du aner ikke, hvor henrykt jeg har været for den jul i år, og fordi du var med mig hjemme, jeg synes, jeg kom til at kende dig meget bedre, at jeg kom til at elske dig endnu højere. Det er jeg så glad for.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er så inderligt glad ved alt, ved alle mine kammerater, ved mit arbejde, ved dig ikke at forglemme med alt og alle, åh så glad så glad så inderligt glad. Hvis du var her, tror jeg, jeg ville flå dig af bare glæde.


d. 14. januar 1906 giver hun ham lidt af en opsang, hun skriver;

… Du skriver, at du aldrig kan få det så godt, som Dan (Ellen Kirstines storebror, der bor i Hellerup) har det. Jeg ved godt, der skal arbejde til, og at alle mennesker ikke kan få det lige godt, det er ikke faldet i deres lod.  Jeg læste i en bog den anden dag, at ingenting hænder eller lykkes for den mand, der ikke er skabt til at bære. Jeg ved og har frygtet for i lang tid, at hvis du rigtig ville slå dig ned som tømrer, ville du aldrig blive rigtig glad. Jeg kunne langt bedre tænke mig, at du kunne blive glad ved den slags arbejde, du har nu. Undskyld mig et øjeblik jeg tror, at du er tilbøjelig til, når der går dig noget imod så at sige til dig selv, nej det dur jeg ikke til. Det kan ikke hjælpe, hvis vi gør det, så finder vi aldrig noget. For selvom man har en plads, der er aldrig så god, vil der altid vise sig, at der også er modgang. Livet er sjældent en dans på roser fra fødsel til grav. Jeg skulle vist skrive, som du gjorde sidst, at dette brev må jeg heller kaste i ilden, men du må tilgive mig, hvis jeg har været for hård ved dig. Jeg er sikker på, at det nok skal gå godt, om bare du har lidt mod og humør. Du ved, at jeg ønsker det bedste for dig, ønsker at du må kunne få det rigtig godt engang. Jeg ved, at jeg skal gøre det bedste, når vi engang bliver gift, og selvfølgelig også nu,  hvis jeg kan. Bare du kunne finde noget, som  du var rigtig glad for at arbejde med …


Dagen efter modtager hun et brev med en helt anden tone. Nu er alt tilsyneladende godt.

d. 15. januar 1906 skriver hun:

Min kære lille ven

Tusind tak for dit brev i dag – du- jeg blev så henrykt over det. Sådan skal dit humør være – og du har ikke grund til andet. Bliver du ved ligesom i dit brev, skal alt nok lykkes for dig.

Du skrev at jeg også skulle meddele dig mine mørke tanker. Ja tak,  men jeg har så sjældent nogen. Og når de så endelig kommer, så er det for det meste fordi, jeg ikke er rigtig rask, og så giver jeg gerne det skylden. Og hvad skulle jeg egentlig have triste tanker for.  Jeg har det jo så godt, som noget menneske kan have det: Godt hjem, gode kammerater, som holder af en, og det er virkelig en herlig ting-og så en god og kærlig lille ven. Godt i alle måder, kan jeg så forlange mere. Tunge tider kan snart nok  komme, og du ved ikke, hvor jeg er taknemmelig for, at jeg har det så godt. Jo du, jeg er i så ualmindelig godt humør altid her på skolen. Altid glad så at sige, næsten aldrig i dårligt humør. Og jeg er sikker på,, at det er fordi, jeg bestiller noget, arbejder virkeligt, og det er så herligt, og så nogle kammerater at arbejde sammen med, som er lige så glade ved det, som jeg selv. Jeg har lige nu været nede og rense komfur, det er ligefrem morsomt, om så man ligner en rigtig skorstensfejer efter det.

Hilsen til min lille ven fra Biss


Biss vil altid støtte

Sorø d. 2. februar 1906

Tak for dit brev i går, skønt det ikke var noget særligt oplivende at få,  når man i forvejen er ked af det og ligger i sengen og er syg. Nej min lille ven, du må ikke være ked af, at det ikke går så strygende for dig, som du gerne vil have det. Jeg har nu den tro, at du nok en gang skal få fat i noget, for du hører alligevel ikke med til de helt almindelige mennesker, og du kan tro jeg skal vente og følge min kære lille ven.

I et brev fra 4. Februar skriver hun igen om de svære tanker, som han tumler med, samtidig med hun lytter til kirkeklokkerne som annoncerer kong Christian den niendes død.

Sorø d. 4 februar 1906

… ja du har ret, der kan gå så mange sære tanker igennem en. For eksempel  som du skrev,  at du somme tider kunne være bange for at din kærlighed skulle køles. Nej du, det hverken skal eller må kærlighed gøre, og det kan den heller ikke, når bare vi beder Gud om at hjælpe os. Han er så usigelig barmhjertig og god og hjælper, når vi rigtig beder ham der om. Jeg har tit tænkt på inden vi blev forlovet, hvordan livet måtte være uden dig, men jeg har ikke kunnet komme ret langt, for jeg synes, det må da være uudholdeligt, og jeg har bedt Gud, om han ville hjælpe at gøre det lettere for os begge, og han har hjulpet mig, så det ikke gik til den tunge side. Jeg kunne ikke undvære dig, min egen lille ven …

Sorø d. 21. februar 1906

Viggo Stuckenberg

.. Jo du, “to der elsker hinanden kan volde hinanden mere ondt, end alle de argeste fjender, der hævner sig jorden rundt”.

Men min egen lille ven, vi to må aldrig volde hinanden sorg, bare som du selv siger, vi er ærlige og sande og taler rent ud med hinanden om alt, så er jeg  sikker på, at vi nok skal klare alt, om så det bliver svært, og så skal vi huske på, at “to der elsker hinanden kan læge de dybeste sår, blot ved at se på hinanden og stryge hinandens hår”.

Og bede gud om at hjælpe.

 
Nu brister i alle de Kløfter,
 som fured og sprængte mit Sind,
 Alverdens fagreste Blomster
 for Sommerens sagte Vind.
 
Thi to, som elsker hinanden,
 kan volde hinanden mer' ondt
 end alle de argeste Fjender,
 som hævner sig Jorden rundt;
 
og to, som elsker hinanden,
kan læge de ondeste Saar
 blot ved at se paa hinanden
 og glatte hinandens hår.

Viggo Stuckenberg 1901

Ellen Kirstine har en vane med at slå øjnene ned, når Povl ser på hende. Povl spørger hvorfor og hendes svar skal styrke hans selvværd:

Sorø d. 13. marts 1906

…Du skrev, om det ikke var rigtigt, det der med øjnene. Jo du, det kan gerne være. Jeg ved godt, jeg gør det tit, når du ser mig ind i øjnene. Hvorfor jeg har gjort det, har jeg ikke tænkt særligt over, dine øjne er endda så dejlige at se ind i…

Og hun fortsætter med at opbygge mandens selvtillid:

…Jo, du kan tro, jeg tit ønsker, jeg havde dig ved siden af mig, når jeg læser aviserne, fordi det sandelig så langt fra er det hele, jeg kan forstå. I det hele taget, så trænger jeg altid til at have dig ved siden af mig, så vi rigtig kunne snakke. Du har tit sådan et klart og godt syn på tingene…

…Jeg kommer så tit i den senere tid til at tænke på de ord: Find altid dine venner iblandt dem der åndeligt talt står over dig. Ja, det skulle man altid kunne gøre. Og du er en ven, jeg har valgt,  der sandelig står over mig. Den bedste af alle og så pyt med de andre, for det er dig der kan…


Sorø d. 7. marts 1906

Min egen kære lille ven

Kongelig porcelæn

Tak for dit brev i går. Jeg blev så glad ved at høre, at du endelig har fået noget i hvert tilfælde, at du har gode udsigter til det, og hvor det så siden er henne i verden enten i Jylland eller i København, så glæder jeg mig over det. Bare det nu vil gå godt for dig og, at du kommer ind i en af de pladser, hvor du vil blive rigtig glad og ikke bilde dig alt for tit ind, at det ikke går så godt, som det egentlig skulle. Du ved jo godt, at du ikke er dum, og at du er godt lidt af dine medmennesker, og så må du ikke gå og bilde dig selv så meget ind, som der ingen steder høre hjemme. For det må du da indrømme, at du somme tider gør. Kunne jeg da bare få de nykker pillet ud af hovedet på dig, så kan du være sikker på, at det går meget bedre. Hvad siger du nu min lille ven? Ved du hvad du siger: “Hun er dog et lille pjok, men der er alligevel noget sandt i det, hun skriver”, ikke sandt, vil du ikke sige det…


Sorø d. 28. marts 1906

Povl kæmper stadig med sine komplekser og problemer:

…Jeg kan ikke tåle at vide, at du går og er ked af det. Hvad skal jeg gøre ved dig for at få dig til at forstå, at du både er til gavn og glæde her i verden og få dig til ikke at se så sort på tilværelsen. Jeg har det håb, at jeg nok en gang skal få et ansvar, men jeg er ikke moden nok til det endnu, det ved jeg godt, men min kære ven du skal have det samme håb, du får også engang et ansvar, om så du er moden nok til det. og du skal se, det kommer nok, bare giv tid. Ventetiden er ofte lang…


… Du må ikke sige sådan noget af dit arbejde ikke er til gavn, for når du sætter dig ned og tænker over det, så kan du også godt selv indse, at det er der ingen mening i.  Undskyld men det er bare en flygtig tanke: Synes du, at en lærer har mere ret til at leve her i verden, end du har? fordi de lærer fra sig med ord og du med hænderne og selvfølgelig også forstanden. Der er mange håndværkere, der mangler den. Ja i hvert tilfælde mange, som ikke har ret meget, men den mangler du ikke. Så op med hovedet, men ingen knejsen. Du skulle prøve en gang at snakke med far om det her…


I den periode i 1907 hvor Ellen Kirstine er i London, hører vi næsten ikke noget til Povls “mørke tanker”, men i vinteren 1908 kommer de igen.

25. Januar 1908

Du kære lille ven.

Ja, det var rigtig nok et lidt trist brev at få fra dig. Jeg var helt ked af det straks for jeg så jo, at det dårlige humør begyndte at vende tilbage, og det må det ikke. Nu har du i så lang tid holdt det oppe, og det er da ikke fordi, det hjælper dig at være i dårligt humør vel? Det sætter det er jo snarere tilbage. Men det er godt lille ven, at det hjælper, når du får lov til at fortælle det, for du ved jo, at du har en lille en her ovre, som altid vil være glad, når du vil komme til hende med både din sorg og glæde, og hun vil prøve på, så godt hun kan at hjælpe ham. Prøv først og fremmest når du er i dårligt humør at bede til gud, det er dog den største trøste og den bedste…

…Kære lille ven nu må du ikke gå og bilde dig sådan  noget dumt noget ind med, at du er udygtig, og om at traske  i de nederste rækker. Det er jeg slet ikke bange for, men det er en anden ting, jeg er bange for, og det er, at du ikke skulle blive tilfreds, der hvor du er, så skulle du da meget hellere se at komme derfra end at gå og bryde dig selv med skrupler i den retning. Måske er det også kun en overstående humørsyge, og du ved i sligt kan jeg ikke råde dig, det ved du bedst selv, hvad  du må gøre, og jeg skal følge dig med kærlighed, hvor du så går, jeg holder så utrolig meget af dig

Hun er vist omsider ved at miste tålmodigheden med ham. “Tag dig sammen mand!”


Nu lysner det igen:

Askovhus 1. marts 1908

Mange tak for dit brev i dag du kære. Men jeg synes såmænd ikke, du skal klage over, at du ikke kan blive chef endnu, jeg synes sandelig, det går i den grad hurtig frem med dig, og at der allerede nu, er vist dig så meget tillid, og du har udsigt til en god Stilling. Vær du bare tilfreds med det, som du har det nu.  Når du bare ikke lægger dig i dvale og tænker, at så skal det nok komme flyvende alt sammen, så skal det nok gå, og det er da vist ikke den allermindste fare for, at du gør.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *