9. Pengesorger

Pengesorger går som en rød tråd gennem hele perioden fra forlovelsen og et stykke ind i ægteskabet.

Sorø Husholdningsskole d. 14. november 1905

Min kære lille ven

Tusind tak for brev i går. Jeg blev så glad for det,  blot en ting blev jeg ked af, og det var, at du skrev om penge. Og min egen lille ven, jeg ville så forfærdelig gerne hjælpe dig, men jeg har ikke en rød øre at hjælpe dig med for tiden. Jeg brugte dem alle sammen, da jeg var i København sidst. Forleden fik jeg brev fra mor, om at de nok snart skulle sende nogle penge, men de ville ikke sende mig flere, end jeg behøvede i de to måneder, men ved du hvad, jeg vil så gerne skrive hjem efter nogle flere. Du skal ikke genere dig for at sige ja, det vil måske også være svært for dig at få penge andre steder fra. Jeg kan læse ud af dit brev , at du ikke har været helt fri for at være bitter, da du skrev om dine pengeforhold. Ja, min egen lille ven, det kan jeg godt forstå ikke er morsomt, men jeg tror dog ikke, du behøver at være så ked af det, det kommer nok. Nu siger du, “Ja, hun kan sagtens snakke, for det har hun aldrig prøvet”, men ved du hvad, det har jeg nu alligevel, for det er hændt mig flere gange, at jeg har været under bunden i min pengekasse. Den er ofte sluppet op, længe før den skulle. Jeg har aldrig så ond en samvttighed, som når jeg ingen penge har, eller der er uorden i mit regnskab, men tabe modet over det min lille ven, det må du ikke. Nej nu må jeg se, om jeg ikke kan komme ind på andre ting end de arme pengesager…

Men hvis de ikke skal snakke mere om penge, hvad skal de så snakke om. Vejret måske! Så hun fortsætter.

… Det er lige så trist et vejr i dag, som det var godt i går…


Men ak, pengesorgerne fortsætter ind i det nye år og Povl har bedt Ellen Kirstines far, Poul la Cour om hjælp.

Sorø d. 15. februar 1906

Min kære lille ven

Tusind tak for dit brev. Ja, du ved ikke, hvor det glæder mig at høre, at far havde skrevet til dig straks, og hvor kunne det være rart, om far kunne omvende dig lidt. Du skal ikke være ked af at tage imod fra far, når far tilbyder, han er så god så god min lille ven, og han vil så gerne hjælpe dig. Jeg håber, du en dag kommer til at holde rigtig meget af mine forældre og mit hjem, så du ville føle dig, som du var hjemme, når du var her hos os, så skulle jeg være glad. Ikke fordi jeg vil tage dig fra nogen, men fordi alt det, du hidtil har måttet undvære, skulle erstattes. Jeg kan ikke beskrive dig, hvor glad jeg er for, at far og mor har fået at vide alt om dine pengeforhold og ved samme lejlighed noget mere om dig selv, det er som en sten der er lettet fra mit hjerte, og du må heller ikke være andet end glad for det, for det er kun det rigtige, og det bedste. Se nu at blive lidt glad, min lille ven. og tag du kun imod med en ærlig samvittighed. Det er da en ærlig sag ikke at have nogen penge. Op med hovedet, og så tusind kærlige hilsner til min egen lille ven fra din egen lille Bisse


Først i begyndelsen af 1908 letter det lidt for Povl, som nedenstående brev fra Poul la Cour viser:

Askovhus d. 12. januar 1908

Kære svigersøn!

Tak for dit brev og for de 135 kr. som jeg rigtig har fået, og det glæder mig at tilbagebetalingen tyder på, at du er oven vande. Nu er jeg spændt på om du kommer i lag med Møhl og hans selskab. Hvis du ikke direkte fortæller mig det,  eller om udsigten til at det sker, kommer du til at pålægge Ellen Kirstine at sige det, når du muligvis skriver til hende om det. Ellers siger hun det vist ikke.

Humor år 1908 “Klokken 4 kommer jeg fra valget, så må maden være klar!”

Og for at det ikke kun skal handle om penge og arbejde, er der lige lidt om den nye valglov, der giver kvinder stemmeret til kommunalrådene.

Sikke en begivenhed! Den kommende valglov åbner jo skønne udsigter. For nu kan det da ventes at komme rigtig i gang i det, og navnligt at landstinget for første gang bøjer sig for folkets Vilje er en begivenhed at “rang”.

Vær nu kærlig hilset af mor og din hengivne svigerfar Poul la Cour

Men Ellen Kirstine er vred!

Askovhus d. 12. januar 1908

Kære er lille ven

Lige nu gav far mig et brev og bad mig om at sende det, når jeg engang skrev. Han skriver, at du må pålægge mig at sige til ham, om du skriver noget om Møhl, ellers gør jeg det ikke. Jeg synes nok de er lidt

Mormors forældre Christine og Poul la Cour

for slemme de gode forældre, selvfølgelig siger jeg det, når det vedkommer dem, men jeg har virkelig ikke i sinde at læse mine breve fra dig højt for dem, sådan som Kitte Christiansen gør. Jeg er da heldigvis ikke så tosset. jeg tror også, at du ville betakke dig og jeg får virkelig sommetider breve fra dig, som jeg ikke kan fortælle et muk af. Man skulle tro, de i aldrig har været forlovet, ja mor har det nu heller ikke…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *