11. Sygdom og små ulykker

Gode råd

Biss har også råd mod frost i tæerne, som var en almindelig vinterlidelse.

Sorø 19. februar 1906

… Dit skind, at du har fået frost i tæerne. Nu skal jeg give dig et godt råd, i hvert tilfælde har det hjulpet godt på mig. En halv liter Alun vand skal koges i to potter vand, og så skal man stikke tæerne ned i det så varmt, som man kan have det. Du skulle prøve, om det ikke også kunne hjælpe på dig. Far gav mig det samme råd en gang, han så jeg havde frost i hænderne. Far vidste ikke, at jeg havde brugt det før, det snerper huden sammen, og det skal kunne hjælpe. Ja, det er en nydelig svigersøn far har, det skal jeg gerne indrømme. Du er såmænd god nok både på den ene og den anden måde, tro ikke andet, for det er sandt…


Biss skranter

Askovhus 18. januar 1908

… Når kun min ryg vil blive rask. Det var bestemmelsen i de næste otte dage, at jeg skulle have været fri for at lave mad og løfte gryder, vi skulle have haft en kone til hjælp, men lige nu i dette øjeblik kom hun og sagde, at det var hende umuligt at komme. Om otte dage skal jeg til Doktor Theilman igen, så får vi nu se hvad han siger…


Historien om en hæklenål

Askovhus d. 19. februar 1908

Nu vil jeg begynde ved begyndelsen. Lørdag aften var der diskussion og foredrag. Selvfølgelig havde mange af vi kvinder håndarbejder med. Jeg et hækletøj. Men ak og ved, da det var sluttet, og vi var omtrent hjemme, kom jeg til at tage et rask tag i hækletøjet og min sangbog for at stikke det ind under armen, men tog så fejl på en eller anden måde  og jog min hæklenål ind i venstre side på mig. Jeg gav en slags spjæt fra mig og prøvede skyndsomst at hale den ud igen. Men jeg kunne ikke og foretrak så at gå ind og få far til det, for jeg vidste jo, han var en slags doktor. De bliver jo temmelig forfærdet, da jeg fortalte dem det, men jeg tyssede på dem, det bedste jeg kunne for at berolige dem, endskønt jeg ikke selv var aller gladest. Så begyndte det. Jeg fik så mit tøj af i en fart med mors hjælp, og far begyndte på mesterstykket. Du ved vel, at en hæklenål har en tap i den ene ende, som gør, at den ikke er så let at få ud. Den var imidlertid kommet så langt ind, så hovedet ikke kunne hverken føles ellers ses, så far vidste ikke til hvad side, han skulle dreje den for at få den ud og ikke længere ind. Efter mange og lange anstrengelser  kom den ud. Jeg var også sådan tilsidst, at jeg rystede over hele kroppen, og sagde til mig selv, varer det længe endnu, så holder jeg det ikke ud, for det gjorde jo temmelig ondt, og så varede det så længe. Lidt udmattet var jeg af det – også den næste dag. Ikke desto mindre gik Signe og jeg til Malt kirke, hvor jeg også nær var besvimet, men det havde jeg næsten også fortjent, for så kunne jeg jo lade være med de narrestreger.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *