12. Askovhus

Ellen Kirstine malet af Troels Trier

Ellen Kirstine er kommet hjem fra Sorø Husholdningsskole. Hun nyder livet, fanger krebs og holder krebsegilde sammen med venner og familie, tager på cykeltur, og næsten hver eneste dag har de gæster eller tager på besøg. Hun er også begyndt at væve på den berømte vævestue på højskolen. Ikke destomindre ønsker hun stadig at tage til England, og storesøster Charlotte, som arbejder derovre som sygeplejerske, har fundet en plads. Så nu er det alvor.

Ellen Kirstine er lidt nervøs over at skulle være væk så længe.

Askovhus d. 17. juli 1906

… Men du, jeg vil heller ikke blive her hjemme for guld. Jeg må hjemmefra. Jeg holder det ikke ud  i længden. Jeg kan godt selv mærke, at jeg bliver mere og mere alvorlig herhjemme. Undtagen når du er her, du kan da live lidt op på mig.  Men her, selv om jeg gør mig umage for at gøre det godt, er det aldrig godt nok, og så skal man skændes med sin mor, som man dog holder så forfærdelig meget af og ikke kunne undvære for alt i verden…

Man skal bestille noget

På Askovhus må hun deltage i husholdningsarbejdet. Der er konstant 11- 12 “elektrikere”, det er elever, der arbejder sammen med Poul la Cour på udvikling af møllen. De er på kost og logi, så der er nok at lave. Ellen Kirstine vasker tøj, stryger, ruller og skurer gulv og gryder og knokler på fra morgen tl aften. Hun skriver til Povl og beklager sig:

…Jeg var bare så knusende træt og nervøs, at det pinte mig bare nogen talte til mig eller rørte ved mig. Næste dag stod jeg først op klokken 7.30. Da mor så det, sagde hun, at jeg ikke må ikke ligge og sove. Jeg skulle stå op klokken 6, der var ingen nåde, selvom jeg havde arbejdet hårdt. Følgen blev, at jeg satte mig til at græde under morgensangen. Jeg syntes man gjorde mig uret, for når de andre er trætte og dårlige, så bliver der virkelig taget hensyn til dem…

 


Askovhus d. 30. juli 1906

…Ja, er Peer Gynt ikke dejlig. Der er så mange gode tanker i den. Jeg kan godt lide sådan et lille sted som det her:

“Atter og fram, det er lige langt. Ud og ind, det er lige trangt. Nej! – Som en vild uendelig klage er det at gå ind, gå hjem og tilbage.

Udenom, sa’e bøjden!

Nej; denne gang
Tværs igennem, var vejen aldrig så trang!” Nu skal jeg nok snart skrive til dig igen og fortælle alt om England,

og så en kærlig hilsen fra din egen Biss

Peer Gynt af Henrik Ibsen:

Per Gynt er en vindbøjtel, der altid tager den nemme udvej, Han har svigtet kærligheden og Solvej, og er på nippet til at komme tilbage i Knappestøberens smeltedigel (dvs Vorherres). Men Solvejs kærlighed redder ham i sidste øeblik og han siger;


PEER GYNT(nærmere mod huset)

Atter og fram, det er lige langt. 
Ud og ind, det er lige trangt.

(Standser)

Nej! - Som en vild uendelig klage 
er det at gå ind, gå hjem og tilbage.

(går nogle skridt; men standser igen)

Udenom, sa'e bøjgen!

(hører sang i stuen)

Nej; denne gang 
Tvers igennem, var vejen aldri så trang!

Ellen Kirstine refererer i flere breve til Peer Gynt,  hun ser noget af Peer Gynt i Povl. Men i brevet her  tænker hun på sig selv: Hun skal gennemføre Englands-planerne selv om det blive “trangt”.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *