13. England

Så mange indtryk fra de første dage i den store by sammen med storesøster Julie.

London d.17.august 1906

…Du kan tro London er en stor by, og vi kender allerede en hel del af byen. Der er umådelige afstande. Den første dag vi var her – nej, hvad med nu at begynde ved begyndelsen.

Oversejlingen var først umådelig stille indtil  torsdag eftermiddag. Julie var søsyg hele tiden, men først da bliver det rigtig galt, så hun kastede op – den lille her var ikke syg, men jeg var meget træt af at sejle til sidst. Vi nåede først Parkeston klokken 8 torsdag aften, og så var det for sent at tage til London  den aften. Så vi blev ombord og tog ind med et morgentog. På Liverpool traf vi selvfølgelig ikke pastor Berg, så da vi havde ventet en times tid,  så tog vi en drosche  og kørte til mrs. Glane. Hun anbefalede så et pensionat, men da vi senere fik at vide, at vi skulle være hjemme klokken 8 og helst ikke måtte gå nogen steder, efter vi havde spist, tog vi til et andet pensionat, hvor vi nu bor i herlighed og glæde.

Den første dag vi var her, var vi på en lang tur ned ad Themsen – du skulle bare se noget vand så møgbeskidt, man skulle tro det var en rendesten, og så var vi nede i en tunnel, der går under Themsen. Arbejderne kom netop fra arbejde, medens vi var der, så du skulle have hørt en klang at træsko dernede. Alt er storartet, jeg holder allerede så meget af London.

St Pauls Cethedral

I går var vi i museer, og i dag var vi først i St. Pauls kirke, og i eftermiddag har vi været sammen med mrs. Glane og pastor Berg og flere andre danskere et stykke udenfor London, hvor vi var ude og se nogle kalkhuler under jorden a la katakomberne. Det var storartet og forfærdelig morsomt. Bagefter tog alle hjem med mrs.Glane og fik en kop kaffe. Mrs. Glane er den dame, der skal skaffe mig en plads her ovre. Hun er enke – dansk – hendes mand var en englænder, der faldt i boerkrigen. Nå, nu skal du have tak til sidst, fordi du fulgte mig til Esbjerg.

De aller kærligste hilsner fra din egen lille Biss


Engelske damer år 1907

d. 18. august 1906

Du den kæreste lille ven

Jeg synes det er frygtelig længe siden, jeg rejste fra Danmark, og jeg synes, jeg har været her en uendelig tid, og så er det kun godt otte dage. Ja du kan tro, at vi ser og  oplever meget, men det er forfærdelig morsomt og interessant. Vores stadige tilholdssted er hos mrs. Glane, når vi er trætte og ikke ved, hvor vi skal gøre af os selv, går vi til hende, når vi skal have råd, så går vi også til hende, og hun er altid rar og elskværdig, hun er nær sagt vores engelske mor.

Forleden dag så jeg begyndelsen til et nyt hus, lutter jern. Du kan tro, jeg tænkte på dig, og hvad du har sagt om at bygge huse af jern.

Betonbyggeri kom  først meget sent i gang i Danmark, men Povl er meget interesseret i udviklingen.

Nu har vi også prøvet et par gange at køre med den underjordiske jernbane. Det er forfærdelig morsomt at se, hvordan hver eneste lille tomme af jorden er anvendt her i London. Både over og under gaden.

Du skulle lige se damerne her i London, de snører sig, så de er lige ved at gå midt over, det er frygteligt at se på. Alle uden undtagelse. Ja jeg har så meget, jeg skulle fortælle dig, men nu er klokken 11, og jeg skal lave regnskab.

Kærlig hilsen fra din lille Biss

Om Haven Hotel og  englænderne

September 1907

Ellen Kirstine har endelig langt om længe med søster Charlottes hjælp fået en “plads” på The Haven Hotel på Bedford Place midt i London.

selskabsdame

…Jeg skal gå husmoderen til hånde, være elskværdig mod hende, hjælpe hende på kontoret, sige besked til tjenestefolkene, se efter om de gør deres ting godt, og mere andet at den slags. Fruen er forfærdelig sød og elskværdig.

Men ak, virkeligheden viser sig at være temmelig anstrengende. Hun arbejder til midnat og er i gang fra kl. 5.30. Tit bliver der ikke engang tid til middagspause. Og så snakker de engelsk hele tiden, så hun bliver så træt i sit lille hovede.


Ellen Kirstine observerer nogle kulturforskelle, som absolut falder ud til fædrelandets fordel:

…Her er tjenestefolk i massevis; to tjenere, en portner, to piger til stuerne, to i køkkenet og så får vi snart en pige til og så mig…


…Et trin er vi over englænderne, og det er med hensyn til vores tjenestefolk. Herovre regner man ikke tyendet for andet end det bare

stuepige 1907

skidt, hvis jeg ville tale en lille tid med en af vores tjenestefolk, så ville jeg blive regnet for meget udannet. Det er nu også sikkert, at tjenestefolkene her i London for det meste er noget frygteligt rak, men de kan heller ikke være andet, sådan som de bliver behandlet…


De engelske kvinder får også en seriøs omgang huk:

…Ja Nordens kvinder, de skulle gerne være stærke, mange mange gange stærkere end de er i dag. Da jeg var hjemme i Danmark, synes jeg, at vi kvinder var så svage og indeholdsløse, men jeg har fået et lidt bedre syn på kvinderne i Danmark ved at være her, for slige dukker og indholdsløse mennesker englænderinderne er, det havde jeg aldrig troet eksisterede, og så er de så dovne og meget tit nogle forfærdelige grise. Snakker de om noget, er det ikke andet end hvor hedt, det er i dag og hvor koldt. Så det må jeg sige, jeg beundrer  kvinderne hjemme i Danmark, når jeg har set disse. Du skulle komme til akkurat samme resultat…


Og mændene får ikke meget bedre skudsmål:

…Mr Underlizt  er en ung mand på 22 år,  eller rettere en dreng, som har været her hos os en tid, mens hans mor er ude at rejse. Han er en dreng, og må behandles som vi behandler vores 12 til 14 årig store drenge, men sådan er næsten alle engelske herrer -drenge til de er 30, og tit endnu meget længere. Det er da godt, det ikke er sådan i Danmark…

Companion

Charlotte har fået tilbudt en plads som selskabsdame (companion)for to unge piger. Men som uddannet sygeplejerske vil hun hellere arbejde inden for sit fag, så derfor foreslår hun  Biss i stedet for.

Companion

25. november 1906

…Fra på onsdag tager jeg ned til St. Albans. Jeg skal være companion for to unge piger, og så skal jeg også være lidt huslig. Jeg er på en måde ked af, at jeg skal herfra Haven Hotel, men på en anden måde glad for det, for jeg føler mere og mere hvor lidt, jeg passer her i huset.  Jeg har været dum nok til ikke at kunne indse det før. En ting glæder mig, og det er, at nu det er bestemt, jeg skal rejse, kan jeg mærke, at der er mange her i huset, der er kede af det. Det gør én så godt at mærke, at der er nogen, der har holdt af en. Fruen er ikke imellem dem, men det er flere af gæsterne og tjenestefolkene. Jeg tror det var min opgave, da jeg kom her til huset, at bære mig sådan ad, så tjenestefolkene ikke kunne lide mig, det sagde Mrs. Richie da, men uden at jeg selv ved, hvordan det er gået til, så elsker de mig nu alle sammen. Det er sagt uden at rose mig selv. Nu har jeg kun et ønske, at jeg må være de to unge piger til nogen gavn. Jeg så den ene af dem, da jeg var inde at tale med deres far om pladsen. Han er syg og ligger til sengs hele tiden. Deres mor er død…

Hun har det rigtig sjovt i sin nye “plads”. Julen nærmer sig og der skal laves plumpudding.

Nu skal du høre, hvad jeg har lavet i fredags. Vi lavede Christmas pudding. Den plejer de altid at spise Christmas-dag og Christmas-aften, og de laver den altid en tre ugers tid før jul. Nu skal du høre, hvad vi begyndte forestillingen med, for det var virkelig en hel forestilling. Vi begyndte med at pille stenene ud af fire pund rosiner. Et helt tålmodighedsarbejde, men morsomt var det, for det hele gik med sådan liv og lystighed. Da hele tillavningen var færdig, blev det puttet i en kolossal stor krukke, og så måtte vi lige hen og røre tre omgange i det og ønske en ting. Om så det var katten, så skulle den gøre det. Den ene af døtrene holdt katten, mens den anden holdt dens to forpoter omkring skeen og rørte rundt. Da alt dejen var æltet godt sammen og skulle kommes i form, blev der puttet forskellige små sølvting i den: en hestesko, en knap, et fingerbøl, en ring, to seks pennystykker og to tre pennystykker. For dem, der får de forskellige ting, betyder det noget. Hesteskoen betyder lykke, knappen at man skal giftes med en enkemand, fingerbøl gammel jomfru, ringen giftes inden året er omme, pengene at man skal blive velhavende i det kommende år.  Er det ikke en kunstig skik? De er nogle rigtig børn englænderne. Jeg har aldrig truffet folk, der er så overtroiske som dem.

Desværre skal familien flytte i slutningen af februar og Biss står uden “plads” igen.

Mens Biss er i London er Povl igang med at bygge et dansk forsamlingshus i Sønder Lygum, som ligger lige syd for Kongeåen. Det vil sige, at forsamlingshuset ligger i den del af Sønderjylland, der fra 1864 til 1920 hørte til Tyskland. Povl og arkitekten Jep Fink er blevet uvenner med de tyske myndigheder, så nu risikerer de 3 måneders fængsel. Biss mener, at han skal se at komme afsted nord på, før han bliver arresteret, men Povl bliver på pladsen, og striden bilægges.
Forsamlingshuset, typisk Jep Fink arkitektur
Jep Fink, som er et sønderjysk nationalt ikon var gift med Ellen Kirstines kusine, Esther Trier. Han fik sin arkitektuddannelse på Vallekilde Højskole, hvor hans senere svigerfar, Ernst Trier var forstander.Ernst Trier var gift med Julie Marstrand søster til Ellen Kirstines mor, Christine Marstrand.

Februar 1907

I hvert eneste brev skriver Biss om, hvor meget hun længes hjem, hvor meget hun savner alle dem der hjemme og “Det kære Danmark”, men selvfølgelig mest sin Povl.

…jeg har lige siddet og talt dagene til jeg skal hjem, det er 116…

Men den familie, hun  er hos, skal flytte i slutningen af februar, så hun skal finde et andet sted at være. Selvom hun længes hjem, vil hun ikke hjem før tiden. Hun er ikke en der opgiver, og hun lærer hele tiden så meget, siger hun. Da hun ikke finder en varig “plads”, må hun imidlertid tage hjem sidst i marts.

Hjemme igen

Efter det første møde med Povl efter hjemkomsten, skriver hun:

…I de sidste dage har jeg længtes så knusende efter dig, jeg synes næsten så meget som aldrig før. Jeg tænker også, at foråret gør meget til det. En anden tanke har også rejst sig så meget som aldrig før i mig. Jeg har tænkt på, hvor herligt det bliver engang at blive gift med dig og altid måtte være sammen med dig. Du har al magten over mit hjerte i disse dage, så stærkt at jeg tror, jeg kunne gøre, hvad det skulle være for dig. Forstå mig nu endelig rigtigt!…

Hvad mener hun dog med den sidste sætning. Hvad er det mon, han ikke skal få ideer om!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *