15. Så stor er hendes kærlighed

Biss bliver aldrig træt af at forsikre Povl om sin store kærlighed.

Maj 1907

Min kære bedste lille ven

I de sidste dage har jeg længtes så knusende efter dig, jeg synes næsten så meget som aldrig før, jeg tænker også, at foråret gør meget til det. En anden tanke har også rejst sig så meget som aldrig før i mig: Jeg har tænkt på, hvor herligt det bliver engang at blive gift med dig og altid måtte være sammen med dig. Ja, du har alt magten over mit hjerte i disse dage så stærkt, at jeg tror jeg kunne gøre, hvad det skulle være for dig. Forstå mig nu endelig rigtigt.


Juni 1907

..Jeg kommer sådan til at længes efter dig, når jeg hører musik. Jeg tænker, det er fordi, jeg holder så uendelig meget af dig. Jeg tror godt, jeg kunne forfalde til at høre musik, Hvor er det herligt. Derfor holder jeg også meget af at komme i det kongelige, når der er en opera eller ballet. Jeg er som et helt andet menneske, når jeg høre god musik, et nyt og bedre…


…Du skrev i dine to sidste breve, at nu skulle vi snart se at blive gift. Ja du, bare vi kunne, jeg skulle ikke have noget derimod, men du må da først have en plads, vi kan gifte os på…


Juli 1907

… Det er ligefrem forfærdeligt! Hvordan kan det dog være, at jeg holder så meget af dig, og jeg så godt kan lide dig du kære lille skat…

 


Og videre  i breve skrevet hveranden dag igennem hele sommeren og efteråret.

Kære eneste lille ven.

… 1000 tak for dit brev. Jeg har aldrig været så glad og haft det så godt, som jeg havde det i København denne gang. Hvordan kan det dog være? Ja, det er fordi, jeg kommer til at kunne lide dig bedre og bedre for hver dag, der går. Jeg kan næsten ikke tænke, at jeg skal kunne holde mere af dig, end jeg gør. Jeg savner dig sådan lille ven…..


Kære kære lille ven, bare vi snart skulle ses igen, du min allerkæreste lille ven. KYS fra din egen lille Biss.


I eftersommeren 1907 rejser hun sammen med sin mor og far og søster Julie igennem Europa fra Askovhus til Rom. Men i brevene fra turen hører vi mest om, hvormeget hun savner sin “aller aller kæreste lille Skat”


Men der er en grænse, og mon ikke Povl har overskredet den i sit sidste brev..

…vist må du skrive sådan noget, du må skrive alt, hvad der ligger dig stærkt på sinde- alt -alt, dog tror jeg kære lille ven, at det ikke er værd for os at skrive for meget om sligt. Vi skulle hellere tales ved om det, endskønt vi sikkert, må jeg sande, er lettere at skrive om- Men tænk på om de breve skulle komme i hænderne på andre, det ville ikke være morsomt for nogen af os. Det som dog kun er vores to´s alene. Os to, som holder så meget af hinanden, men kære kære, jeg tror ikke, man hverken skal tale eller tænke for meget på det nu. Den tid kommer forhåbentlig en gang. Troede du virkelig, jeg ville blive vred på dig for det, nej du, jeg kan tværtimod  berolige dig med, at en anden gang behøver du ikke at ængstes, for hvis jeg bliver vred over over det, regner jeg for det første ikke min kærlighed for mange sure sild værd. Og for det andet var jeg hverken dig eller din kærlighed værd…


Askovhus 1. marts 1908

Kære kære lille ven, jeg længes så meget efter dig, så det er en helt gru. Nu kommer det er vel også meget af, at at jeg har været syg. men nu nede til foredrag, jeg har sagt det før, men jeg længes, så jeg næsten ikke kunne sidde roligt, og nu hvor jeg sidder og skriver til dig, kan jeg næsten ikke forstå, jeg kan sidde så roligt og skrive, som jeg gør, for indeni er der ikke roligt. Jeg længes sådan efter dig. Jeg tror det bliver værre og værre, jo mere jeg skriver. Jeg kan godt føle, at jeg ikke er rask. Jeg kan ligefrem ikke tåle at skrive mere. Blot endnu de allerkærligste tanker og hilsner det bedste der gives, sender jeg til dig du kære.

Kys fra din egen lille bis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *