17. “Tag mig alvorligt”

Hun vil så gerne lære noget

Ellen Kirstine har været i København til barnedåb og har naturligvis været sammen med Povl, der for tiden arbejder på genopbygningen af Christiansborg efter den store brand.

Efter bare tre dage i København har hendes mor sagt, at hun skulle komme hjem,  fordi hun skal arbejde på Møllen.

Forsøgsmøllerne

Askovhus 9. oktober 1907

…I dag da jeg kom og sagde ðtil far, at jeg jo skulle til at begynde på Møllen, så sagde far:” Ja hverken Bjerre eller Bernsen er hjemme, så der er ingenting at lave, før de kommer”. “Nå”! sagde jeg, “men så vil jeg gå over og øve mig på skrivemaskine”, så sagde far, at den var sendt til København for at blive renset rigtig godt. Den, der nu blev gal, det var mig. Her går de og siger, at jeg skal komme hjem, fordi jeg skal begynde på Møllen, fordi de har så travlt, og så er der ingenting, når man kommer. Jeg sagde det selvfølgelig også, men hvad det var jo for sent, så der var ingenting at gøre…

Møllen er Poul la Cours vindmølle til fremstilling af elektricitet. Der er tilhørende værksted, hvor "Elektrikerne" eksperimenter og udvikler. Ellen Kirstines bror Troels er for eksempel igang med at udvikle en elektrisk boremaskine.

Askovhus oktober 1907

Lærerne på Askov Højskole 1901

…Nu skal du høre, hvad jeg skal til vinter. Klokken 8 til 10 på Møllen, fra 10 til 10.30 spise frokost, fra 10.30 til 11.30 høre foredrag  fire dage i ugen, de to dage med historisk fysik med far og Apple, og de to dage med Axelsen i verdenshistorien. Fra 11.30 til 14.30 fri. Fra 14.30 til 17 på møllen, fra 17 til 18 gymnastik og fra 18 til 19 aftenforedrag. Må jeg så ikke spørge, om den dag ikke er godt besat.

Det mest imponerende er, at planen tilsyneladende bliver holdt, og hun elsker det.


…du kan tro, det er en travl tid på møllen, og det går helt godt med arbejdet, i det hele taget synes jeg, at alt arbejde morer mig.  Kort sagt jeg er så glad så glad for mit arbejde…


…Du kan tro, jeg haft travlt på møllen i går og i dag, vi har nemlig sendt hæfter ud, tidsskrifter, et stort arbejde, men det var helt sjovt…


…Forleden dag kom jeg over på møllen og spurgte, om der var noget at bestille for mig, så sagde Sandbjerg, at jeg kunne få mine penge, og så fik jeg 25 kr. om måneden. Jeg fik for den tid, jeg har været der, en del af oktober og november 41,66 kr. Må jeg spørge, er det ikke helt pænt, for den lille tid af dagen, jeg er der. Og så for sådan en begynder!..

Hun er så glad for arbejdet på møllen, men da Julie kommer hjem, skal hun overtage, og Ellen Kirstine bliver jaget tilbage til “det huslige”, som ikke interesserer hende en døjt. Men, erkender hun lidt trist: ” det er nok det, jeg skal hele livet”.


Når man er tyve år og længes efter kæresten og  keder sig ved de huslige pligter, kan det nogen gange være lidt svært at holde humøret oppe, når man bare skal gå hjemme hos mor.

…Jeg har sagt til mig selv, du må være lidt livligere for mors skyld. Hun er altid så god ved dig, og hvad giver du igen. Intet, du har ikke andet at give end at være rigtig god ved hende. Og så tilmed er hun ikke i så dårligt humør mere, som hun var en gang, så det er meget lettere, og jeg takker for det…


Alt vil blive lettere, hvis hun kan slippe for det evige husarbejde.

18. januar 1908

Jeg vil nu prøve på, om de vil have mig som sygeplejerske nede på skolen. Den gamle sygeplejerske har fået tuberkler. Hun var heller ikke uddannet længere end tre måneder, og sådan noget arbejde vil jeg helst have. For jeg bliver nok nødt til at blive her hjemme, kan jeg indse. Når kun min ryg vil blive rask.

Et lille oprør

Nu skal mor altså ikke koste rundt med hende mere:

Askovhus d. 5. februar 1908

… Jeg har været ganske forfærdelig meget ude i den sidste tid, jeg er helt træt af det selv, men så i aftes da jeg kom hjem, havde mors siddet og fundet ud af, at jeg havde vist ikke godt af at gå så meget ud. Jeg tænkte ikke nok på mine søskende af bare travlhed, sagde hun, og det er bare fordi, jeg ikke havde læst nogle breve, der var kommet frem om aftenen og så videre noget helt meningsløst. Nu var hun i dårligt humør og havde siddet oppe for at se mig hjemme, inden hun gik i seng. Klokken var 11, da jeg kom, så det var jo blevet lidt over hendes sengetid. Far var ikke hjemme, og så var hun gal over det. Jeg fortalte hende også rent ud, at hun var i dårligt humør. Det sagde mor nej til, men det er jo det bedste bevis for, at man er det, når man siger nej.

Ja du, sådan små rivninger må der til, særligt når to så forskellige mennesker som mor og jeg skal bo under ét tag. Det er også mærkeligt at en mor skal have et barn, der næsten ikke har én mening tilfælles med hende. Selvfølgelig overdriver jeg nu, men det er slemt nok endda. Jeg ville ønske, jeg ikke var sådan, men anderledes end jeg er, kan jeg ikke gøre mig.


Uddannelse

Planen er nu, at hun skal i lære på et sygehus. Charlotte har sagt, det bedste sted at lære noget er Randers Sygehus, så det blev besluttet, at det er der, hun skal til. Men nu skriver hun til Povl, og hun er vred.


ASkov d, 25. marts 1908

…Hør kære lille ven har jeg ikke fortalt dig, at jeg måske skal til Randers sygehus i stedet for til København. Dotte  skal afgøre, hvad hun synes er bedst. Mener hun, jeg kan lære mest på Randers, fordi hun kender oversygeplejersken så godt, så kommer jeg der op. Jeg ville i grunden helst til Købenavn, men jeg vil gøre, hvad der er det fornuftigste. Det ville jeg jo selv være bedst tjent med, ikke? Det er jo for at lære noget jeg skal på sygehus…


 Povls reaktion gør hende vred.  Hun vil tages alvorlig.

Askovhus d. 29. marts 1908

…Sikke noget vrøvl at jeg lige så godt kan tage til Thisted eller Ebeltoft. Det er da fordi, I ikke vil tænke over, hvad jeg siger, når jeg siger det: Jeg skal ikke på sygehus for morskabs skyld, men for at lære noget, og når jeg tager til Randers, så er det for at lære noget. Ja det er nok skrevet lidt bøst, men jeg blev også så gal, da jeg læste det. Jeg synes heller ikke, der var nogen mening i at skrive sådan…


1908 3. maj

Julie var på møllen i går i stedet for mig, og det skal hun herefter, og det må hun også gerne. Blot en ting er i disse dage kommet nærmere ind på mig, end det før har været, og det er, hvor det interesserer mig lidt- alt det huslige. Jeg er så led og ked af at gå og dække bord og tage ud igen og vaske op, som en kat af sennep. Det er så trist sådan en opdagelse, når det jo efter al sandsynlighed, er det, jeg skal i hele mit liv. Jeg er så ked af det, det er mig umuligt at skrive, hvor ked af det jeg er. Jeg bliver snart en kedelig gammel tingest, der ingenting kan uden at blive træt i benene og så mukke…


3. Juni 1908

…Jeg har talt lidt med mor om Randers. Jeg tror nok, jeg får Lov til at komme der op. Det lød sådan, da vi talte sammen. Jeg er så forfærdelig glad ved det, så du kan ikke tænke dig det. Så vældig glad…


13.Juni 108

Men da hendes far dør, må hun ofre sig.

…Nu er det bestemt, at jeg skal til Randers til August og dernæst, at jeg skal være stuepige her hjemme i vinter. Det første er jeg henrykt over, hvad du ved, jeg er, men det andet er jeg ikke ret stolt af. Men jeg gik  i mig selv. Jeg synes, det er synd at rejse fra mor, hun trænger sådan til os nu. Jeg vil så gerne gøre det lidt lettere for mor…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *