Moderskab

Drengen bliver født d. 31.juli, et par dage efter skriver Bis til sin mor.

Far og søn

Kære lille mor

Ja nu ligger jeg her og har det så godt så godt. De er allesammen så søde mod mig. Det var jo en helt overraskelse, at det blev så tidligt, men det er da bedre end at gå og vente. Nu ligger han i sin lille vugge og er så sød så sød, så der ingen ende er på det. Man siger, at man ikke kan se, hvem sådan en lille en ligner, men her er der ingen tvivl. Han ligner sin far op af dage. Han har allerede små fine krøller. Øjnene ser man kun sjældent.

Tusinder af kærlige hilsner til morbrødrene og mormor og fra os alle


Aarhus d.7. August 1910

Der er gået 8 dage siden drengen blev født,  og der skal gå endnu en 3 – 4 dage, før hun må komme en smule op.

kæreste lille mor

Ja nu rejser Julie hjem til dig i dag, og selvfølgelig under jeg dig at få hende hjem. Men det er skam hårdt at skulle af med hende for os begge to. Du skulle vel ikke have lyst til at se drengen, han er så sød, for så skulle du blive modtaget med åbne arme og tak og stort kys, men jeg mener jo det er umuligt for dig det.  Julie synes ikke, det er så umuligt. Så jeg fik ligefrem mod til at spørge dig om det, da hun sagde det, ellers havde jeg ikke turdet. Sygeplejersken er meget flink, men vi vil jo gerne af med hende, så snart vi kan. Vi har det udmærket og er glade for, at det går så godt. Måske må jeg komme op på tirsdag en lille smule. Julie går og pakker, det er så kedeligt at ligge og se på, og manden ser helt sort ud, han skal arbejde hele søndag, siger han med regnskab. Og nu er Julie lige begyndt at komme ind i det, han er ikke ret glad, han savner også en at sludre lidt med, han bliver så ene der inde i stuerne, og det er noget han ikke ret godt kan døje …


Povl har fået sit eget firma i Aarhus, som en filial til det firma, han har arbejdet for i København.


Bis tilbringer stadig en del tid hjemme hos mor på Askovhus.

Dengse, som skal hedde Vagn, skriver med ført hånd brev til sin far.

Askovhus den 25. August 1910

Kæreste lille far,  mor siger, at jeg skal skrive til dig, for det har du selv bedt om, og det vil jeg også gerne.

Først vil jeg fortælle dig, at jeg har det udmærket, Jeg er snart så stor, så jeg ikke kan være i den lille kurv, de lægger mig i her, og baljen, jeg bader i om morgenen, er jeg lige ved at slå begge ender ud af. Mor kan næsten ikke holde mig under vandet, for jeg sætter bare fra med benene, og så er jeg højt op i luften og griber fat i mors tørklæde, det  hun har fået af dig far. Der er en masse små huller i, som lige passer til mine finger.

I nat kan du ellers tro vi havde sjov. Mor ville have, at jeg skulle sove mindst 5 timer i træk, fra klokken 10 til klokken 3, var det ike rædsomt. Men det ville jeg nu heller ikke. Jeg vågnede klokken 2,  ja, jeg ville ellers gerne have vågnet klokken 1, for det plejer jeg, og så begyndte jeg også at skråle, alt det jeg kunne. For nattero skulle mor nu ikke have, når hun ikke engang ville give mig noget at spise. Hun har det endda lige ved hånden, behøver ikke engang at gå ud af sengen for at varme en flaske, for så kunne jeg da bedre forstå det. Nå, men så skreg jeg, ligeså længe jeg kunne,  og så holdt jeg op lidt og tog så fat igen til klokken 3. Så der fik jeg da endelig noget at drikke, blev puttet i seng igen, men jeg ville da drille lidt mere, når jeg ikke måtte få mad før og så lå jeg og kastede op, så jeg ikke sov før klokken 4. Men tænk, så ville jeg alligevel være sød, og så sov jeg lige til klokken halv otte.  Var det ikke pænt gjort af mig, for jeg holder nu alligevel lidt af mor, især når hun vil give mig noget at drikke. Men bare vent lidt, så skal jeg nok selv skaffe mig noget at spise, så jeg kan blive rigtig stor, lige så stor som dig far. Mormor siger også, at jeg skal nok blive en stor Dreng. Lige så stor som dig far.  Kommer du ikke snart her ned, jeg længes sådan efter dig.

Hilsen din lille Dreng.


1911

Det følgende  år, drejer alle brevene sig om Dengse, som bliver døbt Vagn.

De er igennem de fleste problemer, der er med småbørn. Problemer med at få ham til at sove om natten, problemer med forstoppelse, forkølelse, angsten for smitte, mellemørebetændelse, moderens  brystbetændelse, de første skridt, de første ord og så videre.

Og på hveranden linje “Han er så forfærdelig sød”.

Omkring november flytter de til Skanderborg. Det kneb med aktietegningen i betonfirmaet i Aarhus, så nu er Povl igang med et nyt fabriksprojekt i Skanderborg med økonomisk støtte fra sin svigermor.

…Fabrikken er etableret som  et aktieselskab og hedder: “Skanderborg kapsko fabrik”, og “manden” skal være Direktør…


1912

Den 16. december 1911 fødte Biss en datter,  min mor, som kom til at hedde Ingrid. Graviditeten nævnes ikke i brevene, ligesom der heller ikke er noget om fødslen.  Først til januar skriver Biss igen.

8. januar 1912

…Jeg kan måske tænke, du længes efter at høre lidt her oppefra, vi har det godt. Jeg har det helt ualmindelig godt. Dengse derimod er lidt pylret her til morgen, det kniber, at han bliver helt rask igen, men det kommer forhåbentlig snart. I lørdags aften havde vi juletræ. Dengse var helt stum af forundring og forfærdelig sød. Han fik en gyngehest af sin far, som han var henrykt for, han var bare ikke helt dristig ved at røre ved den i begyndelsen. Jeg har ikke fået skrevet før, fordi der har været så meget andet at gøre. Der er jo meget, når man har ligget i sengen i 14 dage, og så har sådan to små tingester at passe dagen igen og forresten også om natten…

…Jeg er forfærdelig glad for, at jeg har det så godt. Lille pige er sød og god som sædvanlig…


Næringssorger

Skanderborg 8. juli 1912

…Ja, lille mor, du spørger om fabrikkens status. Den er ikke helt let at skrive om, der kan så let noget misforstås i et brev, og der er så meget at sige om den. Jeg skal fortælle, så godt jeg kan, så må du vente med resten til vi ses, for vi kommer nok i August. Men kommer vi, så slipper du ikke af med os de første tre til fire uger, så må du selv sige, om du vil have os eller ej. Vi bliver slet ikke fornærmet, fordi du siger nej…

…Det var statusen: Der er ikke noget hensat.  Men det kan nu heller ikke være anderledes, da de har kørt med underskud på træskoene indtil  maj måned. Nu har der været en revisor og set regnskabet efter, og han siger, at hvis fabrikken kører året rundt, som den har kørt fra maj til sidst i juni, altså fra træskolønnen blev sat ned, indtil kedelen blev helt rebelsk, og de måtte holde hver anden dag for at sætte den i stand, så kan det gå.  Der er mange andre småting, jeg skal fortælle, når jeg kommer, men jeg tror det går helt godt. Der er aldrig nogen,  der har kunne få den fabrik til at gå før. Tænk hvor morsomt om manden kunne. Hans fingre klør efter at få begyndt igen. Men kedelen er ikke kommet endnu. Manden er i Aarhus i dag for at høre, om den er sendt fra København, for ellers vil han der over…


Det er nemt at gå i stå…

Askovhus d. 20. August 1912

Kære lille mand

… Du, skal vi ikke bestemme, at når vi kommer hjem igen, så skal vi læse noget om aftenen. Jeg tror det er nødvendigt for os, det er det eneste vi kan få ud over vores daglige trummerum. Jeg tror, vi forfalder helt, om vi ikke tager os sammen og læser noget. Høre noget hernede er jo omtrent udelukket…


Lille Ingrid

Skanderborg den 3. oktober 1912

…Lille og kravlede for første gang i dag, det er helt morsomt, men jo nok ikke helt let, når hun begynder at kravle rundt i alle mine urtepotter. Hun er et voldsomt lille levende væsen hun er med på alt…

Vagn og Ingrid julen 1912

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *