Døden

Skanderborg d. 30 det juni 1913

Kæreste lille Mor

Jeg har længe bestemt, at du skulle have dette at vide til din fødselsdag, så nu skal jeg ikke snyde dig mere, og det er, at vi til jul venter en lille en til at lege med Dengse og Lille,  og til at de kan øve sig på at være rigtig gode imod og behandle meget varsomt. Det skulle ikke være før efter jul, men da de altid kommer mindst en halv måned før her til, så må man jo også vente det denne gang. Ja mor, selvfølgelig er vi glade for det. Er det raske børn, har vi jo heller ikke grund til andet, og jeg er så rask, som jeg ikke længe har været…


Det sidste Barn fik navnet Ellen Kirstine

Skanderborg d. 15.  November 1913

…Kære lille mor det var min mening, at jeg ville have skrevet til Søndag,  men det blev ikke til noget. Jeg har ikke været helt rask, vel fordi jeg har taget for hårdt fat. Natten mellem onsdag og torsdag blev jeg syg og rystede sådan, som jeg ikke før har gjort, og begyndte til og med at få veer. Manden telefonerede så efter fru Jensen, og hun kom kort efter. Hun vidste ikke rigtig, om det virkelig skulle være, men troede det nok. Det gjorde heller ikke så meget, om det var en måned for tidligt, sagde hun, det kunne godt blive godt for det. Jeg havde selvfølgelig ingenting i orden, hverken af den ene eller den anden slags. Det skulle jeg først til at sy nu, når hovedrengøring og vasken var overstået. Nå, det gjorde jo heller ikke noget, for det blev jo ikke til noget denne gang. Men så må jeg jo til at skynde mig, så jeg ikke kommer bagefter, når det virkelig bliver. Jeg havde smerter hele den dag, men det tog da stadig af, og den næste dag var jeg rask igen. Jeg skulle bare blive liggende. Så lå jeg til lørdag middag så stod jeg op, og jeg er nu rask igen bare lidt træt endnu, men jeg må jo passe på…

…Dengse og hans far er taget med toget til Aarhus for at køre mandens hest hjem. Den har stået der inde siden i går. Det var jo rigtig sjovt for Dengse, bare det ikke bliver for koldt. Lille går her og har så travlt med ingenting. Hun er forfærdelig sød, snakker ustandseligt med sig selv, jeg er vis på du vil glæde dig over hende, om du så hende. Hun er sådan en lille artig en så nem til at blive god…


Kæreste lille mor mange mange tak for dit brev. Jo, jeg skal nok passe på, alt det jeg kan. Jeg selv troede først, det skulle være allersidst i december, men jordemoderen mente ikke, da hun var her, at der var mere end en måned igen. Efter det skulle det blive 1. december. Jeg havde nær sagt, bare hun havde ret, så kunne jeg komme op igen til jul,  og det ville rigtig nok være dejligt…


Det allersidste brev

Skanderborg d. 2. December 1913

Kæreste lille mor

Mange tak for brev. Jeg er slem til at lade være med at skrive søndagsbrev, men jeg håber, jeg forbedre mig efterhånden igen. Du ser, at jeg endnu er rask og er begyndt at tro mere på mig selv igen end på jordemoderen. Nu skal vi bare se at få noget til side af det, vi skal have gjort her op imod Jul. I går lavede vi brunkager, og i morgen skal vi vaske. Der kommer jo nok til at gå lang tid, inden vi får vasketøjet tørt, for det er ikke godt tørrevejr i denne tid.  Ja tak, jeg tror manden vil blive meget glad for hjemmestrikkede strømper. Jeg var netop ved at tilbyde ham forleden dag, at jeg ville strikke til ham efter jul. Han trænger i høj grad til nogen, hans gamle er så forstoppede. Mine ønsker er særlig nogle flere tallerkener i mit stel, ellers nogle kopper, (ikke i stellet) ellers lige meget omtrent, måske helst gule.

Men for øvrigt er det noget, du gerne vil give mig, så er jeg glad for alt. Men af dig vil jeg allerhelst have, at du giver mig i julegave, at du vil komme her op nogle dage, mens jeg ligger. Det er ingenting, der kan gøre mig så glad som det.

Dengse og  vores pige er ude at besørge ærinder i byen. Lille er her hos mig, hun har travlt med at tage de små låg af blækhusene og sætte dem på igen.

Manden er ude at køre, han kommer sent hjem, for han skulle langt.

Nu spurgte jeg lige Lille, om Mor skulle hilse Mormor fra hende,”Ja”sagde hun lige så rigtigt “Mormor”. Hun er  blevet en stor pige siden du så hende,  hun er jo også snart to år.

Vi lavede julestads i søndags, du kan tro Dengse havde travlt, han har jo lidt mere begreb om julen end Lille har. “Det bliver rigtig nok morsomt at holde jul mor,” siger han mindst en gang om dagen. Vil du så til slut tage så mange mange kærlige hilsner fra os alle sammen og kys fra vores tre munde.


Hun kom ikke op til jul.
Syv Dage mere fik hun, og bare syv dage mere  fik hendes små børn med hende.

Den 9. december 1913 døde Povls Biss og børnenes Lillemor. Hun forblødte.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *