Døden

Skanderborg d. 30 det juni 1913

Kæreste lille Mor

Jeg har længe bestemt, at du skulle have dette at vide til din fødselsdag, så nu skal jeg ikke snyde dig mere, og det er, at vi til jul venter en lille en til at lege med Dengse og Lille,  og til at de kan øve sig på at være rigtig gode imod og behandle meget varsomt. Det skulle ikke være før efter jul, men da de altid kommer mindst en halv måned før her til, så må man jo også vente det denne gang. Ja mor, selvfølgelig er vi glade for det. Er det raske børn, har vi jo heller ikke grund til andet, og jeg er så rask, som jeg ikke længe har været…


Det sidste Barn fik navnet Ellen Kirstine

Skanderborg d. 15.  November 1913

…Kære lille mor det var min mening, at jeg ville have skrevet til Søndag,  men det blev ikke til noget. Jeg har ikke været helt rask, vel fordi jeg har taget for hårdt fat. Natten mellem onsdag og torsdag blev jeg syg og rystede sådan, som jeg ikke før har gjort, og begyndte til og med at få veer. Manden telefonerede så efter fru Jensen, og hun kom kort efter. Hun vidste ikke rigtig, om det virkelig skulle være, men troede det nok. Det gjorde heller ikke så meget, om det var en måned for tidligt, sagde hun, det kunne godt blive godt for det. Jeg havde selvfølgelig ingenting i orden, hverken af den ene eller den anden slags. Det skulle jeg først til at sy nu, når hovedrengøring og vasken var overstået. Nå, det gjorde jo heller ikke noget, for det blev jo ikke til noget denne gang. Men så må jeg jo til at skynde mig, så jeg ikke kommer bagefter, når det virkelig bliver. Jeg havde smerter hele den dag, men det tog da stadig af, og den næste dag var jeg rask igen. Jeg skulle bare blive liggende. Så lå jeg til lørdag middag så stod jeg op, og jeg er nu rask igen bare lidt træt endnu, men jeg må jo passe på…

…Dengse og hans far er taget med toget til Aarhus for at køre mandens hest hjem. Den har stået der inde siden i går. Det var jo rigtig sjovt for Dengse, bare det ikke bliver for koldt. Lille går her og har så travlt med ingenting. Hun er forfærdelig sød, snakker ustandseligt med sig selv, jeg er vis på du vil glæde dig over hende, om du så hende. Hun er sådan en lille artig en så nem til at blive god…


Kæreste lille mor mange mange tak for dit brev. Jo, jeg skal nok passe på, alt det jeg kan. Jeg selv troede først, det skulle være allersidst i december, men jordemoderen mente ikke, da hun var her, at der var mere end en måned igen. Efter det skulle det blive 1. december. Jeg havde nær sagt, bare hun havde ret, så kunne jeg komme op igen til jul,  og det ville rigtig nok være dejligt…


Det allersidste brev

Skanderborg d. 2. December 1913

Kæreste lille mor

Mange tak for brev. Jeg er slem til at lade være med at skrive søndagsbrev, men jeg håber, jeg forbedre mig efterhånden igen. Du ser, at jeg endnu er rask og er begyndt at tro mere på mig selv igen end på jordemoderen. Nu skal vi bare se at få noget til side af det, vi skal have gjort her op imod Jul. I går lavede vi brunkager, og i morgen skal vi vaske. Der kommer jo nok til at gå lang tid, inden vi får vasketøjet tørt, for det er ikke godt tørrevejr i denne tid.  Ja tak, jeg tror manden vil blive meget glad for hjemmestrikkede strømper. Jeg var netop ved at tilbyde ham forleden dag, at jeg ville strikke til ham efter jul. Han trænger i høj grad til nogen, hans gamle er så forstoppede. Mine ønsker er særlig nogle flere tallerkener i mit stel, ellers nogle kopper, (ikke i stellet) ellers lige meget omtrent, måske helst gule.

Men for øvrigt er det noget, du gerne vil give mig, så er jeg glad for alt. Men af dig vil jeg allerhelst have, at du giver mig i julegave, at du vil komme her op nogle dage, mens jeg ligger. Det er ingenting, der kan gøre mig så glad som det.

Dengse og  vores pige er ude at besørge ærinder i byen. Lille er her hos mig, hun har travlt med at tage de små låg af blækhusene og sætte dem på igen.

Manden er ude at køre, han kommer sent hjem, for han skulle langt.

Nu spurgte jeg lige Lille, om Mor skulle hilse Mormor fra hende,”Ja”sagde hun lige så rigtigt “Mormor”. Hun er  blevet en stor pige siden du så hende,  hun er jo også snart to år.

Vi lavede julestads i søndags, du kan tro Dengse havde travlt, han har jo lidt mere begreb om julen end Lille har. “Det bliver rigtig nok morsomt at holde jul mor,” siger han mindst en gang om dagen. Vil du så til slut tage så mange mange kærlige hilsner fra os alle sammen og kys fra vores tre munde.


Hun kom ikke op til jul.
Syv Dage mere fik hun, og bare syv dage mere  fik hendes små børn med hende.

Den 9. december 1913 døde Povls Biss og børnenes Lillemor. Hun forblødte.

 

Moderskab

Drengen bliver født d. 31.juli, et par dage efter skriver Bis til sin mor.

Far og søn

Kære lille mor

Ja nu ligger jeg her og har det så godt så godt. De er allesammen så søde mod mig. Det var jo en helt overraskelse, at det blev så tidligt, men det er da bedre end at gå og vente. Nu ligger han i sin lille vugge og er så sød så sød, så der ingen ende er på det. Man siger, at man ikke kan se, hvem sådan en lille en ligner, men her er der ingen tvivl. Han ligner sin far op af dage. Han har allerede små fine krøller. Øjnene ser man kun sjældent.

Tusinder af kærlige hilsner til morbrødrene og mormor og fra os alle


Aarhus d.7. August 1910

Der er gået 8 dage siden drengen blev født,  og der skal gå endnu en 3 – 4 dage, før hun må komme en smule op.

kæreste lille mor

Ja nu rejser Julie hjem til dig i dag, og selvfølgelig under jeg dig at få hende hjem. Men det er skam hårdt at skulle af med hende for os begge to. Du skulle vel ikke have lyst til at se drengen, han er så sød, for så skulle du blive modtaget med åbne arme og tak og stort kys, men jeg mener jo det er umuligt for dig det.  Julie synes ikke, det er så umuligt. Så jeg fik ligefrem mod til at spørge dig om det, da hun sagde det, ellers havde jeg ikke turdet. Sygeplejersken er meget flink, men vi vil jo gerne af med hende, så snart vi kan. Vi har det udmærket og er glade for, at det går så godt. Måske må jeg komme op på tirsdag en lille smule. Julie går og pakker, det er så kedeligt at ligge og se på, og manden ser helt sort ud, han skal arbejde hele søndag, siger han med regnskab. Og nu er Julie lige begyndt at komme ind i det, han er ikke ret glad, han savner også en at sludre lidt med, han bliver så ene der inde i stuerne, og det er noget han ikke ret godt kan døje …


Povl har fået sit eget firma i Aarhus, som en filial til det firma, han har arbejdet for i København.


Bis tilbringer stadig en del tid hjemme hos mor på Askovhus.

Dengse, som skal hedde Vagn, skriver med ført hånd brev til sin far.

Askovhus den 25. August 1910

Kæreste lille far,  mor siger, at jeg skal skrive til dig, for det har du selv bedt om, og det vil jeg også gerne.

Først vil jeg fortælle dig, at jeg har det udmærket, Jeg er snart så stor, så jeg ikke kan være i den lille kurv, de lægger mig i her, og baljen, jeg bader i om morgenen, er jeg lige ved at slå begge ender ud af. Mor kan næsten ikke holde mig under vandet, for jeg sætter bare fra med benene, og så er jeg højt op i luften og griber fat i mors tørklæde, det  hun har fået af dig far. Der er en masse små huller i, som lige passer til mine finger.

I nat kan du ellers tro vi havde sjov. Mor ville have, at jeg skulle sove mindst 5 timer i træk, fra klokken 10 til klokken 3, var det ike rædsomt. Men det ville jeg nu heller ikke. Jeg vågnede klokken 2,  ja, jeg ville ellers gerne have vågnet klokken 1, for det plejer jeg, og så begyndte jeg også at skråle, alt det jeg kunne. For nattero skulle mor nu ikke have, når hun ikke engang ville give mig noget at spise. Hun har det endda lige ved hånden, behøver ikke engang at gå ud af sengen for at varme en flaske, for så kunne jeg da bedre forstå det. Nå, men så skreg jeg, ligeså længe jeg kunne,  og så holdt jeg op lidt og tog så fat igen til klokken 3. Så der fik jeg da endelig noget at drikke, blev puttet i seng igen, men jeg ville da drille lidt mere, når jeg ikke måtte få mad før og så lå jeg og kastede op, så jeg ikke sov før klokken 4. Men tænk, så ville jeg alligevel være sød, og så sov jeg lige til klokken halv otte.  Var det ikke pænt gjort af mig, for jeg holder nu alligevel lidt af mor, især når hun vil give mig noget at drikke. Men bare vent lidt, så skal jeg nok selv skaffe mig noget at spise, så jeg kan blive rigtig stor, lige så stor som dig far. Mormor siger også, at jeg skal nok blive en stor Dreng. Lige så stor som dig far.  Kommer du ikke snart her ned, jeg længes sådan efter dig.

Hilsen din lille Dreng.


1911

Det følgende  år, drejer alle brevene sig om Dengse, som bliver døbt Vagn.

De er igennem de fleste problemer, der er med småbørn. Problemer med at få ham til at sove om natten, problemer med forstoppelse, forkølelse, angsten for smitte, mellemørebetændelse, moderens  brystbetændelse, de første skridt, de første ord og så videre.

Og på hveranden linje “Han er så forfærdelig sød”.

Omkring november flytter de til Skanderborg. Det kneb med aktietegningen i betonfirmaet i Aarhus, så nu er Povl igang med et nyt fabriksprojekt i Skanderborg med økonomisk støtte fra sin svigermor.

…Fabrikken er etableret som  et aktieselskab og hedder: “Skanderborg kapsko fabrik”, og “manden” skal være Direktør…


1912

Den 16. december 1911 fødte Biss en datter,  min mor, som kom til at hedde Ingrid. Graviditeten nævnes ikke i brevene, ligesom der heller ikke er noget om fødslen.  Først til januar skriver Biss igen.

8. januar 1912

…Jeg kan måske tænke, du længes efter at høre lidt her oppefra, vi har det godt. Jeg har det helt ualmindelig godt. Dengse derimod er lidt pylret her til morgen, det kniber, at han bliver helt rask igen, men det kommer forhåbentlig snart. I lørdags aften havde vi juletræ. Dengse var helt stum af forundring og forfærdelig sød. Han fik en gyngehest af sin far, som han var henrykt for, han var bare ikke helt dristig ved at røre ved den i begyndelsen. Jeg har ikke fået skrevet før, fordi der har været så meget andet at gøre. Der er jo meget, når man har ligget i sengen i 14 dage, og så har sådan to små tingester at passe dagen igen og forresten også om natten…

…Jeg er forfærdelig glad for, at jeg har det så godt. Lille pige er sød og god som sædvanlig…


Næringssorger

Skanderborg 8. juli 1912

…Ja, lille mor, du spørger om fabrikkens status. Den er ikke helt let at skrive om, der kan så let noget misforstås i et brev, og der er så meget at sige om den. Jeg skal fortælle, så godt jeg kan, så må du vente med resten til vi ses, for vi kommer nok i August. Men kommer vi, så slipper du ikke af med os de første tre til fire uger, så må du selv sige, om du vil have os eller ej. Vi bliver slet ikke fornærmet, fordi du siger nej…

…Det var statusen: Der er ikke noget hensat.  Men det kan nu heller ikke være anderledes, da de har kørt med underskud på træskoene indtil  maj måned. Nu har der været en revisor og set regnskabet efter, og han siger, at hvis fabrikken kører året rundt, som den har kørt fra maj til sidst i juni, altså fra træskolønnen blev sat ned, indtil kedelen blev helt rebelsk, og de måtte holde hver anden dag for at sætte den i stand, så kan det gå.  Der er mange andre småting, jeg skal fortælle, når jeg kommer, men jeg tror det går helt godt. Der er aldrig nogen,  der har kunne få den fabrik til at gå før. Tænk hvor morsomt om manden kunne. Hans fingre klør efter at få begyndt igen. Men kedelen er ikke kommet endnu. Manden er i Aarhus i dag for at høre, om den er sendt fra København, for ellers vil han der over…


Det er nemt at gå i stå…

Askovhus d. 20. August 1912

Kære lille mand

… Du, skal vi ikke bestemme, at når vi kommer hjem igen, så skal vi læse noget om aftenen. Jeg tror det er nødvendigt for os, det er det eneste vi kan få ud over vores daglige trummerum. Jeg tror, vi forfalder helt, om vi ikke tager os sammen og læser noget. Høre noget hernede er jo omtrent udelukket…


Lille Ingrid

Skanderborg den 3. oktober 1912

…Lille og kravlede for første gang i dag, det er helt morsomt, men jo nok ikke helt let, når hun begynder at kravle rundt i alle mine urtepotter. Hun er et voldsomt lille levende væsen hun er med på alt…

Vagn og Ingrid julen 1912

 

…og de levede lykkeligt

bryllupsbillede

To dage efter brylluppet

Aarhus d. 26. Juli 1909

Kære lille mor og Julle

Vi kom her til i aftes og  var begge glade for, at vi så hurtigt skulle til vores lille hjem. Vi har det selvfølgeligt storartet begge to og skal nok skrive lidt mere så snart, der kommer lidt mere orden i sagerne. Her er et farligt virvar uden håndklæder og lignende. Men her var nydeligt gjort i orden i aftes, da vi kom, og mad sat på bordet. Tak for alle de gode sager. Nu kommer turen til manden…

og Povl skriver

Min tur bliver kort i dag, kun en kærlig hilsen til jer alle  fra Povl Fog og Biss


12. August 1909

Kære lille Mor og Julle

Mange mange tak for ribsene, som jeg fik i formiddags. Jeg har nu fået syltet en hel del, men dem alle har jeg ikke nået, endda jeg synes, jeg har hængt godt i. Men så er der en ting, jeg ikke er så glad for, og det er, at du synes, det er hjerteløst af mig ikke at skrive en ordentlig tak til alle de kærlige mennesker, som glædede os på vores bryllupsdag. Lille mor vi havde 140 taksigelser at sende ud. En tid tænkte jeg på, nu må du tage fat og begynde at skrive, men jeg syntes, da jeg fik dem ordentlig talt op, at det var uoverkommeligt, jeg har jo da ikke så lidt arbejde herhjemme, når det hele skal holdes ordentligt, selv om vi to mennesker ikke laver det så snavset, så flyver der jo meget ind fra gaden hver dag, så det må væk.

Og endnu en gang tak for ribsene. Jeg er forfærdelig glad for dem.

kys lille mor fra Biss

Også kærlige hilsner fra manden


Idyl, hygge og redebygning

Aarhus oktober 1909

…Manden ligger i stolen og sover, han har siddet og læst om forsvarsordningen og reformpartiets program, en vældig lang smøre, så han er nok blevet søvnig af det…

…Jeg har været på torvet i dag igen. Fik blandt andet en tunge til 0,75 kr. Jeg syntes, det var vældig billigt. Fik også en hel del kål til fem øre hovedet, jeg kan ikke få det billigere. Vil du sende mig en opskrift på din Urtebudding. Den vil jeg forfærdelig gerne have. Mandsens  kravetøj har jeg fået Strøget, de to manchetskjorte blev ikke så pæne, men jeg håber på, at de kan blive pænere næste gang…

…Jeg har været ved at sylte fire pund blommer i eftermiddag, så nu skal vi have blommer i vores sødsuppe til vinter, og så har jeg syltet nogle grønne tomater og begyndt på at sylte en krukke græskar…

… I har ikke svaret på, mit spørgsmål om, jeg skulle lave juletræspynt. Jeg havde endda håbet, jeg kunne have fået noget at vide i dag, da vi fik brev fra jer…


Udover, vask og strygning, syltning og bagning, hvad fik de så tiden til at gå med.

Man gik på besøg og hørte foredrag.

…Vi var så i tirsdags med Sigurd Andersen ude i Bering for at høre Apple. Et udmærket foredrag, om end jeg nok har hørt det et par gange før. I onsdags var vi til politisk møde på Højskolehjemmet, det var om den “fri valgret”. I går aftes var vi hos Pastor Lyngby. I forgårs var vi til kirkeligt møde, der bliver holdt en gang om måneden Dr Lehmann talte om bibelkritik i vore dage, et ualmindeligt godt foredrag. Så I kan da se, at vi ligger ikke på den lade side…


.

Herman Bang

..Sidste onsdag hørte vi Professor Drachmann tale om romersk og græsk religion, og på fredag skal vi høre Herman Bang…


 

I en læsegruppe diskuterer de Henry George’ økonomiske filosofi, så man må sige, de er godt med


“manden” rejser meget, da han har svært ved at finde arbejdopgaver. Men til sidst lykkes det at få noget kloak-konstruktion i Aarhus.

… Manden rejser jo så meget i denne tid, men han kommer hjem hver aften igen Blot een nat har han været borte, men så låste jeg sovekammerdøren og krøb i seng og tænkte, at nu kunne hvem der ville rende med hele huset…


Biss beder Povl om at tilføje lidt på hendes brev til moderen.

Povl skriver:

Hvis I vil have, at jeg skal skrive lidt, så skal jeg det, men så skal det være noget om hende selv. Hun har fået et par slemme vaner den sidste tid. Hun er kommet i tanker om noget pålæg, som Dan engang har lært hende. Og det bruger hun nu hele tiden. Det er en kras ret; først rugbrød, så smør, så spegepølse, sennep, salt og endelig peber, eddike tror jeg også. Og det er ikke lidt af hver slags, men helt tæt belagt, så man ikke kan se det underste. Det er nu hendes aftensmad – og så er hun voldsom, når hun støver af, så der er en regn af møbelstumper rundt om hende, ikke engang mit skrivebord kan holde…

Biss fortsætter brevet:

… Her tjener til underetning , at det er ham møbelstumperne flyver omkring. En dag skulle han prøve at komme op under loftet for at føle, hvor varmt det var, og så var det jo ikke nok med, at han skulle kravle op på en stol – en af vores pæne skøre dagligstuestole – og så gik det jo da selvfølgelig hverken værre eller bedre, end at både stolen og kakkelovnen og han selv brasede ned på gulvet. Han satte sig pænt ned på halen, men slog sig selvfølgelig på kakkelovnslågen, der var gået med i faldet og nær havde slået ham halvt fordærvet. Nu står der en aldeles ryggesløs stol henne ved kakkelovnen. Så I kan nok forstå, hvem der splintrer møblerne…

Så er det Povls tur igen

…Én ting hun ikke har sagt er, at hun ikke er begyndt at spille endnu, men det er fordi hun hellere vil spare sammen til et elektrisk klaver. Der er et inde hos naboen, som hun har meget glæde af at høre på…